- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
233

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANMARKS NAVN

233

Heelhed, vilde upaatvivlelig alle disse Navne forekommer der. Og allerede af de
sparsomme Meddelelser hos Snorre og Antydningen i Rigsmaal see vi, at det har
været uadskilleligt knyttet til Forestillingen om Kongedømmets Oprindelse eller
Kongenavnets Overgang fra at være en Hæderstitel til at betegne
Regjerings-myndighed. Men denne Overgang betegner og, som vi have seet,
Erobrings-monarchiet, og derfor fremtræder Dan som Erobringsmonarch i det sidst
meddeelte danske Sagn. Danerne ere altsaa omsider blevne saa mægtige, at de have stiftet
et Erobringsmonarchi, og dette Erobringsmonarchi har maaskee givet Anledning
til en videre Udbredelse af den særegne dansk-gotiske Begravelsesmaade. Dette
er det historiske Udbytte, som Sagnet om Dan giver. Hvad Udstrækning man
skal give hiint Erobringsmonarchi, eller til hvad Tid man skal henføre det, er
uvist. I den olddanske Historie mangler der ikke paa Sagn om ældre
Erobrings-monarchier. Men saameget er vist, at man ikke kan sætte Dans Erobringsmonarchi
i Forbindelse med Navnet Danmark. Vore egne Oldskrifter vidne, at Danmark
kaldtes Gotland lige ned til det 8de eller 9de Aarhundrede, og i de eneste authentiske
Levninger, vi fra hine Tider have tilbage, nemlig Oldkvadene, nævnes Danmark
ej førend i hiint ovenomtalte Kvad af Brage den gamle, der handler om
Udpløj-ningen af Sjæland ved Gefjon. Sjæland kaldes her «Danmarks Tilvæxt», og dette
vidner om at det oprindelige Danmark maa søges udenfor Sjæland. Da nu Gefjon
efter Sagnet bragte denne Tilvæxt til Skjold, Skaanes Herre, synes det altsaa
rimeligt, at det ældste Danmark søges paa Halvøen. «Danmark» betegner ligefrem
kun «Danernes Grændseland», eller «Danernes Skovland». Dette Grændse- eller
Skovland kan neppe have været andet, end de øverste Grændse-Egne mellem
Skaane og Smaaland, og her i disse Egne turde man vel og kunne søge Danernes
ældste Hjem paa den nordiske Halvø. Men om end Danerne selv bleve mægtige
hiinsides Sundet, vedblev dog Navnet Gotland, indtil de nye Bevægelser i det

afbrydes Episoden ved Dyggve og Dag; (Cap. 20, 21) men efter Dag kommer Agne, der egter Frostes Datter
og dræbes ved Guldsmykket (Cap. 22) hans Sønner Aalrek og Erik, der dræbe hinanden, og Aalreks Sønner
Yngve og Alf, der ligeledes dræbe hinanden. — Sagnene om Guldsmykket høre vistnok til en egen Cyklus,
der har drejet sig om den fabelagtige Kong Snæ i Finland og Fornjots Æt. Vanlande egter Snæs Datter
Drif, der ogsaa omtales i Fund. Noregr; af denne lære vi, at Snæ var en Søn af Froste; i Yngl. Saga kommer
Agne, Vanlandes Ætling, til Kong Froste; i Fund. Nor. er Loge Frostes Broder, i Yngl. S. hans Søn. Disse
Uovereensstemmelser, der godt kunde hidrøre fra blotte Misforstaaelser af Thjodolfs Kvad, have dog ikke
saameget at betyde, som Navnenes Samstemning. I Fortællingen om Nor og Gor har Norge sin Deel af
denne Cyklus. Ogsaa Danmark har sin; det antydes allerede ved at Hleer, Fornjots Søn, henføres til Hleesø
(Lesø). Men Esrom-Krøniken har endog en vidtløftig Fortælling om Snæ (Snyo), der var Jøtnen Hleers
Fæhyrde paa Lesø, og som paa en snild Maade ej alene vidste at fortælle Kong Adils i Sverige, at Hunden
Rakke, som han havde sat til Danernes Konge, var død, men ogsaa selv at erhverve Tronen. Saxo taler
ogsaa om Snæ eller Snyo, men uden at nævne Hleer, og mestendeels udfyldende hans Historie med
Anekdoter og Fortællinger om Langobardernes Udvandring. Se 8de Bog, S. 415 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free