Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
DANMARKS NAVN
8de Aarhundrede (se § 10) gjorde Danmark til Fællesbenævnelsen for det hele
Rige. At Erindringer fra disse senere Bevægelser hos de sildigere Tiders Daner
kunne have blandet sig i Sagnet, og bevirket at Danmarks Navn i udvidet
Betydning er flyttet for højt op i Tiden, er meget muligt. Thi det er vist, at Dan som
Sagnfigur maa have levet paa Folkets Læber førend Benævnelsen Gotland var
afløst af «Danmark», og at den Erobring eller Omvæltning, han betegner, ej
formaaede at frembringe noget saadant Navnskifte. Endog det umiskj endeligen
efter Danp benævnte Danpstad, hvis Beliggenhed dog nu ej kjendes, siges
udtrykkeligt at ligge i det fornemste Hered i Reidgotland1. Fortællingen om Dan
er saaledes enten en anden Indklædning for Sagnet om Skjold og Gefjon, eller
den sigter til en Udvidelse af Hleidrekongernes Magt over Jylland til Ejderen.
Dette turde være det rimeligste. Og i saa Tilfælde staar det i umiskjendelig
Forbindelse med de saakaldte angelsaxiske Tog til England.
8. Skjoldunge- og Ynglinge-Sagn. Rolf Krake og Adils.
Af de Skjoldunge- og Ynglinge-Sagn, som deels vore egne Oldskrifter, deels
Saxo og de øvrige danske Chronister meddele, er der flere, som umiddelbart gribe
ind i Norges Historie, andre, som uden umiddelbart at gribe ind i den, dog
udgjøre en saa uadskillelig Deel af vore Forfædres mythisk-heroiske Traditioner,
at de i Fremstillingen deraf umuligt kunne savnes. Ynglinge-Sagnene have
desuden for Norge en særlig Interesse, saasom de af vore gamle Skalde og
Sagn-Optegnere ere satte i umiddelbar Forbindelse med vor senere Konge-Æt. Ved alle
disse Sagn er det dog umuligt, at bringe nogen chronologisk Følge istand. Vistnok
have vore Forfædre, saavelsom de danske Chronister, opstillet bestemte genealogiske
Rækker af Skjoldunger og Ynglinger; men ligesom de danske Rækker aldeles ikke
passe med vore, saaledes indeholde Rækkerne selv og de til dem knyttede Sagn
altfor tydelige Spor af at være sammenflikkede af forskjellige mindre Sagnkredse,
til at man fornuftigviis skulde kunne tænke paa, derefter at opstille en
Chrono-logi; Alt hvad man her kan gjøre, er kun at udsondre og meddele hver enkelt
Sagnkreds for sig, med Forbigaaelse af Alt, hvad der fremstiller sig som senere
Aarhundreder Digtning.
Fortællingen om Skjolds Søn, Haddings Fader Gram synes hos Saxo at være
en reen Digtning; idetmindste er gramr, som vi ovenfor have seet, kun en Benæv-
1 Hervararsaga Cap. 16. Her tales ogsaa om en Steen, den fagre, der staar paa Danpstad; skulde
hermed den samme Sten menes, som i Esrom-Krøniken kaldes Danerug? I Atlakvida Str. 5 nævnes
Danpstad som tilhørende Hunekongen Atles Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
