Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROAR OG HELGE 235
neise for hvilken som helst Stridsmand. I Grams og Haddings Historie omtales
en norsk Konge ved Navn Svipdag, der overvandt Gram og underkastede sig baade
Danmark og Sverige, indtil han igjen blev overvunden ved Gulland af Hadding,
der nu selv blev Herre i Danmark og Sverige. Men Alt, hvad der hører til
Haddings Cyklus, ligger saaledes indenfor den egentlige Mythologis Enemærker, at
man ikke vel kan benytte det for Historien1.
Anderledes forholder det sig med Sagnene om Helge, Roar (eller Roe) og Rolf Krake.
Disse Sagn ere vistnok i sine væsentligste Omrids historiske, danne tilligemed
Sagnene om Ynglingekongen Adils i Svithjod en Cyklus for sig selv, og fortaltes med
ikke mindre Interesse i Norge end i Danmark. Især var Rolf Krakes Minde anseet.
Han ansaaes som den ypperste af de ældre Konger baade formedelst Gavmildhed
og Tapperhed2; og den norske Konge Olaf den Hellige nævnte ham som den, han
helst ønskede at være, naar han skulde være en af Oldtidens hedenske Konger3.
Roar og Helge, heder det, vare Sønner af Hleidrekongen Halfdan, efter hvis
Død de tiltraadte Regjeringen. De vare forskjellige baade af Udseende og
Tilbøjelighed. Helge var stor og sterk, og en vældig Krigsmand, Roar var mindre af Væxt
og yndede Rolighed. Derfor tilbragte Helge den meste Tid med at ligge ude paa
Krigstog, medens Roar sad hjemme i Landet. Man gav ham senere Æren for at
have opbygget Staden Roeskilde, der skal være opkaldt efter ham.
Paa sine mange Tog havde Helge flere Elskovs-Eventyr. Saaledes havde han
med Aaluf, en mægtig Dronning i Saxland, Datteren Yrsa, hvilken hendes Moder,
for at skjule sin Vanære, lod opdrage blandt sine Trællekvinder. Paa denne Tid
herskede i Svithjod Ynglingekongen Adils, en rig og mægtig Mand, der ligeledes
tilbragte flere Sommere paa Krigstog. Han kom til Saxland og herjede; hans
Folk dreve en Flok Kvæg ned til Stranden for at slagte det til Skibsforraad. Blandt
Kvægets Vogtere, der ogsaa fulgte med, var den smukke Yrsa, i hvilken Adils
blev saa indtagen, at han egtede hende.
Men kort Tid efter kom Helge med en vældig Hær til Svithjod, og Adils, der
ej formaaede at gjøre ham Modstand, tog Flugten. Helge herjede hans
Kongs-gaard, og førte Yrsa fangen med sig til Hleidr. Uvidende om, at hun var hans
Datter, egtede han hende, og hun fødte ham Sønnen Rolf. Da Rolf var tre Aar
gammel, kom Dronning Aaluf til Danmark og underrettede Yrsa om at Helge
var hendes Fader. Da forlod hun Helge og drog tilbage til Adils. Helge faldt
nogle Aar efter paa et Krigstog. Efter en Beretning skal han have bekriget Adils,
og være falden i et Slag mod ham4.
1 Saxo, lste B. S. 26—60. 2 Skålda Cap. 43. 3 Olaf den Hell. Saga i Fornm. Søgur. II. 172, 303.
* Sagnet om Helge er her nærmest fortalt efter Yngl. Saga Cap. 32. Saxo beretter det noget for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
