Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
ROLF KRAKE
Rolf, Helges Søn, blev nu Hleidrekonge og erhvervede sig snart ved sine
udmærkede Egenskaber større Magt og Anseelse, end nogen Skjoldungekonge enten
før eller efter ham kunde rose sig af. Fra alle Nordens Egne strømmede de meest
anseede Kæmper til hans Hird, blandt disse ogsaa Nordmanden Bødvar Bjarke,
der skal have hørt hjemme i Opdal, og om hvem mange fabelagtige Sagn berettes1;
Hjalte, eller som han tidligere kaldtes, Hatt, en Bondesøn fra Omegnen af Hleidr,
og Vøgg eller Vigg, der skal have givet Rolf det Tilnavn Krake, hvormed han
sædvanligviis betegnes2. Rolf synes i Folkesagnet at have indtaget en saa
fremragende Plads, at man endog henførte til hans Tid og samlede om ham Kæmper
og Helte fra forskjellige Aarhundreder3. Der tales om hans Underkonger og
Erobringer, uden at disse dog nøjagtigt angives. En af hans Underkonger var
Hjør-vard, gift med hans Halvsyster Skuld. Hjørvard kaldes deels Goternes, deels
Skaanes, deels Sveriges (i saa Fald vel Gautlands) Konge; dette lader formode at
Rolf har underkastet sig gotiske Lande, der endnu ikke løde under Hleidrekongen4.
Rolfs navnkundigste Bedrifter ere de, han udførte mod Sveakongen Adils. Denne
beskrives ogsaa som en mægtig og rig Mand, men som havesyg og ondskabsfuld,
skjelligt (2 B. S. 80—89). Han kjender intet til Dronning Aaluf i Saxland, men nævner istedetfor hende
en Thora paa Thorø, og fortæller at hvin for at hevne sig paa Helge magede det saa, at han fik see og egtede
Yrsa, uden at vide at det var hans Datter. Forøvrigt melder han om Helges Erobringer i Vindland, hvis
Konge Skalk han skal have undertvunget, lader ham tilbageerobre Jylland fra Saxerne, overvinde den
svenske Konge Hødbrodd, og endelig dræbe sig selv. Han sammenblander ham derhos med Vølsungen
Helge Hundingsbane. Vidtløftigst fortælles Sagnet i den temmelig sildigt nedskrevne og med mange,
aabenbart uegte, Tilsætninger forsynede, Rolf Krakes Saga. Ifølge denne skal ogsaa Yrsas Moder, som her
kaldes Dronning Aaluf, selv have maget det saa, at hun blev gift med Helge. Denne Saga er det, som lader
Helge falde i Slaget mod Adils. Den lader tillige Roe eller Roar, som den kalder ham, erhverve et Rige i
Northumberland, hvilket dog bærer sterkt Præg at være en senere Opfindelse. De esromske Annaler gjøre
Roe til en Søn af Dan, og give ham Sønnerne Helge og Halfdan, af hvilke Helge igjen er Rolf Krakes Fader.
Han lærer Thora at kjende under et Ophold paa Laaland, har med hende Datteren Yrsa, og egter
siden-efter Yrsa uden at vide at hun er hans Datter; Helge bliver siden tilligemed Thora højlagt paa Thorø, og
nu underkaster den svenske Konge Adils sig Riget, over hvilket han sætter sin Hund Rakke til Konge.
Rakke sønderrives af andre Hunde, hvorefter den føromtalte Snæ eller Snjo ved Hleers Hjelp bliver
Underkonge i Danmark og mishandler Landet, indtil han dør af Lusesyge, hvorefter Rolf Krake bestiger Tronen.
1 Nemlig baade i Rolf Krakes Saga og i den særskilte Bødvar Bjarkes Saga.
2 Dette berettes saaledes i Edda: «Der fortælles at en liden og fattig Svend ved Navn Vøgg kom ind i
Rolfs Hal, gik frem for Kongen, der da var ung og smal af Væxt, og gav sig til at see paa ham. Da sagde
Kongen: hvad vil du mig, siden du seer saa paa mig? Han svarede: da jeg var hjemme, hørte jeg fortælle
at Kong Rolf Krake var den største Mand i Norden, men nu sidder jo der i Højsædet kun en liden Krake
(Træstamme med afhugne Grene), og ham kalde de sin Konge. Rolf svarede: du har givet mig Navn, at
jeg skal hede Rolf Krake, men med Navnfæste plejer ogsaa en Gave at følge; nu er du ej istand til at give
mig nogen passende gave, følgelig maa den give, som kan; med disse Ord tog han en Guldring af sin Arm
og gav Vøgg den. Vøgg takkede Kongen for Gaven, og lovede højtideligt at dræbe den, som blev Kongens
Banemand. Derover lo Rolf og sagde: lidet skal til for at glæde Vøgg». Historien fortælles lidt forskjelligt
hos Saxo og i Rolf Krakes Saga. 3 F. Ex. Svipdag og Geigad, der tilhøre Starkad-Kredsen.
1 Hjorvards Mænd kaldes Goter i Saxos Omskrivning af Bjarkemaal (2den Bog S. 104, 105). Den
esromske Krønike kalder ham Underkonge i Skaane, Saxo (S. 88) i Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
