- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
262

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262

HAGBARD-SAGNETS TROVÆRDIGHED 262

nævnes endog Aude, Ivar og Halfdan snjalle1, med andre Ord, de forhen anførte
Udsagn bekræftes. Blot i en eneste Saga, eller rettere i et Tillæg, der kun i en
daarlig Skikkelse er kommet til os, nemlig Tillægget til den saakaldte
Hervarar-saga, fortælles Haralds Herkomst noget afvigende fra Langfedgatal, men dog
altid langt bedre stemmende med dette end med Saxo. «Kongen af Reidgotaland,
Heidrek Ulvsham», heder det, «havde en Datter ved Navn Hilde, der blev gift
med Halfdan snjalle og var Moder til Ivar Vidfadme, der angreb Ingjald Ildraade,
saaledes som det fortælles i Kongesagaerne, og nødte ham til at indebrænde sig;
han underkastede sig Sveavælde, Danavælde, Kurland, Saxland og Estland, og
hele Øster-Riget lige til Gardarike, han herskede ogsaa over Vestre-Saxland og
vandt en Deel af England; da satte han Kong Valdar over Danavælde, og gav
ham sin Datter Alfhild til Egte; deres Sønner vare Harald Hildetand og Randver,
der med Aasa, Datter af Kong Harald gotraude i Norge, havde Sønnen Sigurd
Ring; Harald lod sig give Kongenavn i Gotland, og underkastede sig siden alle
de Lande, Ivar havde haft, men faldt til sidst i Braavalla-Slaget mod Sigurd
Ring»2. Valdar, som her nævnes, forekommer ogsaa i Langfedgatal, men som
Halfdan snj alles Fader, og der er derfor al Sandsynlighed for, at hiint Tillæg til
Hervararsaga indeholder flere Fejl. Men om nu endog Sagnene herom i Norge
og paa Island have været lidt afvigende, saa berøre disse Afvigelser dog ikke
Traditionen i dens Hovedomrids, og af den hele Fortælling hos Saxo bliver det følgelig
kun Beretningen om Braavallaslaget, — for hvilken han selv angiver Starkads
Kvad som Kilde, — hvorpaa man kan stole. Maaskee dog, at man heller ikke
ganske bør foragte, hvad han fortæller om Haralds Mindreaarighed og de fem
Høvdinger, som i denne Tid havde opkastet sig til Herrer i Danmarks
Hoveddele3; thi den ovenfor efter Sagabrudstykket meddelte Beretning om at Harald
Hildetand ved Ivars Død allerede var 15 Aar gammel og fulgte tilbage med Hæren,

1 Nemlig i den ovennævnte Njaals S. Cap. 25.

* Hervarar S. Cap. 20. Fornaldar S. Norörl. S. 509.

3 Det heder nemlig hos Saxo (7de B. S. 350), at den hele danske Kongeæt efter Sigars Død (se
nedenfor § 13) var saaledes sammensmeltet, at det eneste overlevende Medlem var Gyrid Alfsdatter, Sigurds
Sønnedatter, og at Indbyggerne, da de ej længer havde nogen Kongeætling at sætte paa Tronen, valgte
sig Høvdinger af sin egen Midte, nemlig Ostmar i Skaane, Hunding i Sjæland, Hane i Fyen, Rørek og Hater
(rettere Røgne og Hather eller Hadh, se Rækken i Langebeks Seriptt. r. D. I. S. 19) i Jylland. Til Gyrid
bejlede den saxiske Fyrste Sivar, men hun erklærede at hun kun vilde give ham sin Haand, hvis han kunde
samle alle Danmarks adskilte Dele til Eet; dette mislykkedes, han blev siden fældet af Halfdan og hun
egtede denne, som i Kampen for Rigets Gjenforening faldt i en Strid mod Berserken Vesete, der siden ogsaa
med en Stok slog to Tænder ud af Munden paa Halfdans og Gyrids Søn Harald; da de samme Tænder siden
voxede ud paa ham, fik han Navnet Hildetand. Siden fik han dræbt Vesete ved at lade en Bjelke falde ned
over hans Seng, derved vandt han Skaane. Dernæst fældte han Had i Jylland, efter hvilken Haderslev
skal have faaet Navn. Siden overvandt han de øvrige Fyrster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free