Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGBARD-SAGNETS TROVÆRDIGHED
263
synes visselig mindre rimelig; langt rimeligere er det at antage, at Hæren vendte
tilbage, og at enkelte fornemme Mænd opkastede sig til Høvdinger i de forskjellige
Landskaber, men siden bleve underkuede af Harald, da denne, 15 Aar gammel,
og understøttet af Radbard, vendte tilbage. Det maa derhos ikke lades ud af
Betragtning, at Skalden Thjodolf fra Hvin, der i det 9de Aarhundrede allerede
opregnede Ynglingekongerne i den Orden, hvori de nævnes hos Snorre, derved
ogsaa middelbart bekræfter Tilværelsen af de Sagn, hvorpaa denne Kombination
er bygget, følgelig Sagnene om Ivar Vidfadme og Harald; han nævner desuden
udtrykkeligt Ingjald Ildraades Selvopbrændelse. Det gamle saakaldte Starkadske
Kvad, der ligger til Grund for Beskrivelsen over Braavallaslaget, og som neppe
er yngre end 9de Aarhundrede, maa og have omtalt Radbard som Ruslands Konge,
siden Saxo blandt Rings Kæmper omtaler hiin Ragnvald den Russer, Radbards
Sønnesøn (eller Frænde). Alt dette vidner i det Hele taget for Sagabrudstykket,
Langfedgatal og Hyndluljod. Beretningen om Ivars og Sigurd Rings Bedrifter
i England grunde sig paa en af Sagabrudstykket aldeles uafhængig Notits i Olaf
Tryggvesøns Saga, der, som nedenfor vil sees, paa en mærkelig Maade stemmer
med de angelsaxiske Krøniker.
Borttage vi de mythisk-romantiske Udsmykninger i Ivars og Haralds Historie,
f. Ex. om Gudernes Indgriben i Begivenhederne, om Haralds unaturligt lange
Levetid, om Anledningen til Braavallaslaget og om den uhyre Størrelse af de i
dette kæmpende Hære, faa vi dog altid dette historiske Stof tilbage: at Ivar
Vidfadme, af en skaansk-gotisk Kongefamilie, og beslægtet med Konger i en Deel
af Reidgotland, underkastede sig Svithjod paa den i Ynglingasaga omtalte Maade;
at han tillige paa en underfundig Maade forstod at sætte sig i Besiddelse af Sælund
eller Hleidrekongernes Rige, der paa denne Tid neppe omfattede mere end
Sjæ-land: at hans Dattersøn Harald Hildetand arvede hans Magt og Anseelse, og at
han herskede over et stort dansk-gotisk Rige, der maaskee ogsaa indbefattede
Svithjod, men i alle Fald maa have strakt sig, foruden over Danmark, ogsaa over
Gautland og det sydøstlige Norge; at han og Ivar Vidfadme maaskee ogsaa have
haft Besiddelser i England; at de forresten lode deres udstrakte Besiddelser bestyre
ved Underkonger; at der omsider, mod Slutningen af Haralds Regjeringstid, i
den nordlige og østlige Deel af det nordgermaniske Territorium sporedes en stor
Folkebevægelse, der endte med et vældigt Folke-Slag, hvis Lige hverken før eller
senere i Norden har været seet; at det gotiske eller mellemgermaniske Folke
-element i dette Slag undertrykkedes af det med ungdommelig Kraft frembrydende
nordgermaniske, og at saaledes en ny Tidsalder dermed begyndte. Dette er
vistnok ikke tydeligt udtalt i vore Oldskrifter, men det fremgaar dog med fuldkommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
