Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
FOLKEBEVÆGELSE I NORDEN
Vished af hvad der i Forbindelse dermed berettes, foruden af mange andre
Omstændigheder. Først og fremst maa vi her nævne Haralds dansk-gotiske, Sigurd
Rings nordisk-russiske Herkomst; dernæst den allerede ovenfor paapegede
Sammensætning af begge Kongers Hære. Her bringer Harald hele den dansk-gotiske Magt,
Østergautland, der altid var mere gotisk end Vestergautland, iberegnet, i Marken,
og ledsages desuden af Konger og Folk fra de Dele af Norge, hvor allerede
Sammenstød mellem Gøter og Nordmænd havde fundet Sted, fornemmelig fra Alfheim
og Vestmare eller Grenland1; medens Sigurd Ring foruden Hovedmassen af Hæren,
der bestod af Svear og Vester-Gauter, ogsaa har Folk næsten fra alle Fylker i
det nordenfjeldske Norge, uden at det engang nogensteds omtales, at han herskede
over dette Land; saa at det altsaa blot kan have været en almindelig Folkebevægelse,
der ogsaa bragte Nordmændene til at slutte sig om ham; med ham fulgte derfor
ogsaa de egentlige eller fleste Thelebønder, af hvilke kun færre synes at have
ledsaget Harald. Denne Omstændighed, at der baade i Haralds og i Rings Hær
synes at have været Folk fra Thelemarken, indeholder i sig selv et Vidnesbyrd
om det Sammenstød mellem Nationaliteterne paa denne Kant, hvilket vi allerede
ovenfor have omtalt. Det er tillige en mærkelig Omstændighed, hvad der især i
det Følgende vil sees, at der efter Harald Hildetand ej længer er Tale om
Hleidre-konger. Saavel Sigurd Ring som hans Søn Ragnar Lodbrok have, saavidt man kan
see, deres Hovedsæde i Vestergautland eller Viken; i alle Fald nævnes Hleidr
udtrykkeligt som et Sted, hvor Ragnar ikke plejede at bo2. Efter Ragnars Tid
deles Riget i de to store Hovedriger Sviavælde eller Sviarike og Danavælde eller
Danarike, men om Hleidrekonger hører man intet mere, og Ragnars nærmeste
Ætlinger bo i Gautland, Viken eller Jylland, men ikke i Sjæland. Endelig er det
saare merkeligt og paafaldende, hvad der fortælles om Sigurd Rings Bedrifter i
England. De ældgamle angelsaxiske Annaler nævne ogsaa lej ligheds viis de Konger,
med hvilke Kong Sigurd Ring kom i Ber øreise. Den bekjendte wessexiske Konge
Ecgbrihts Forfædre opregnes nemlig opad saaledes: Ealhmund, hans Fader, —
1 Det er allerede ovenfor bemerket, at den Dagr lifski i Haralds Hær, hvilken Saxo kalder Dahar
Grenski, vistnok er den samme Dag, Konge paa Vestmare, hvis Datter Lif egtede Eysteins Søn Halfdan.
Med Beliggenheden af Vestmare vare allerede de ældre Skribenter ikke ganske paa det rene; undertiden
antoge de det for det samme som Vestfold, men det rette er upaatvivlelig at antage det for
Kyststrækningen mellem Langesundsfjorden (Mar) og Agder, eller for det saakaldte Grenlands Havkyst. Dog
regnedes det upaatvivleligt, som hele Grenland, i de ældre Tider førend Fylkes-Delingen ret kom istand, til
Vestfold. Se ogsaa ovf. S. 78. •— Merkeligt nok, at en af Kæmperne i Haralds Hær, Gnepi, hos Saxo kaldes
Gnepia, en reengotisk Form.
2 I den med Hr. Hauk Erlendssøns egen Haand i Begyndelsen af 14de Aarhundrede nedskrevne
Beretning om Ragnars Sønner, der i flere Henseender slutter sig til Sögubrot, heder det endog udtrykkeligt
(Cap. 2) — at Ragnars Sønner underlagde sig Sælund og Reidgotland, Øgotland og Øland og alle
Smaa-lande i Havet, og at Ivar med sine yngre Brødre tog sit Sæde i Hleidr paa Sælund imod Ragnars Vilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
