- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
8

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

RAGNAR LODBROK

skjult hende tilligemed mange Kostbarheder i Sangbunden paa en Harpe, han
førte med sig. Paa sin Vandring var han endelig kommen til Spangereid, hvor
han fik Huusly hos Grima og hendes Mand Aake. Men disse, der gjennem en
Sprække i Harpen havde opdaget kostbare Klædningsstykker inden i, myrdede
lumskeligen Heime om Natten, og toge Kostbarhederne, men nænnede dog ej
at dræbe Barnet; de kaldte hende Kraaka, udgave hende for deres Datter, klædte
hende i slette Klæder og lode hende forrette de ringeste Sysler. — Da Kraaka
kom hjem, havde Madsvendene gjort op Ild. De spurgte Grima om den vakkre
Pige var hendes Datter. Visselig, sagde Grima. De forundrede sig over at hun,
som var saa styg, kunde have saa smuk en Datter; hun svarede dertil, at hun
selv havde seet bedre ud i sine yngre Dage, men at Aarene havde forandret hendes
Udseende. Kraaka blev nu sat til at rulle Brødene ud, medens de bagede dem.
De kunde dog ikke lade være idelig at see paa hende, saa at Brødet blev brændt.
Da de kom ned til Skibet med Brødet, og alle klagede over at det var saa daarligt,
spurgte Ragnar hvad Aarsagen kunde være dertil. De tilstode, at Kraakas
Skjønhed havde forstyrret dem, og erklærede paa hans Spørgsmaal, at hun i Skjønhed
endog kunde maale sig med hans afdøde Hustru Thora. Ragnar sagde at han
vilde sende paalidelige Mænd op for at see, om dette var sandt; gav disse dem Ret,
skulde de slippe for al Straf. Han gav Sendemændene den Befaling, at dersom
Pigen virkelig var saa dejlig, som Madsvendene havde sagt, skulde de bede hende
komme til ham, hverken klædt eller uklædt, hverken mæt eller umæt, hverken
ene eller ledsaget af noget Menneske. De gik op, fandt at hendes Skjønhed svarede
til Beskrivelsen, og fremførte Kongens Anmodning. Grima meente at Kongen
ikke maatte være rigtigt forvaret, men Kraaka sagde at han kun havde villet
sætte hende paa Prøve, hvorvidt hun forstod hvad han meente, og lovede at komme
næste Morgen. Hun tog nu et Ørred-Net, svøbte sig ind deri, og lod sit Haar
hænge ned: saaledes var hun hverken nøgen eller klædt; hun bed i en Løg, saa at
man ej kunde negte at hun havde smagt Mad, uden dog at være mæt; hun medtog
en Hund, altsaa var hun ikke ene, skjønt intet Menneske fulgte. Hun kom til
Skibet, og var fager at see til, thi hendes Haar var blankt som Guld. Ragnar
spurgte hvo hun var. Hun sagde det, og lagde til, at hun bogstaveligt havde
opfyldt hans Anmodning. Han bad hende komme ombord. Herpaa vilde hun dog
ikke indlade sig, førend Kongen havde tilsagt hende og hendes Følgesvend
Sikkerhed. Dette Tilsagn blev kun daarligt holdt, thi da hun kom til Forrummet,
og Kongen gik hende i Møde, bed Hunden ham i Haanden og blev strax dræbt
af hans Folk. Han lod hende sætte sig hos ham, samtalede med hende og syntes
godt om hende, men kunde ej bevæge hende til at forblive der paa Skibet om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free