Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKA ELLER ASLAUG
9
Natten. Om Giftermaal vilde hun intet høre, førend han kom tilbage fra sin Rejse,
og endnu ikke havde forandret Sind. Heller ikke var hun at formaa til at
modtage en guldsømmet Serk, Thora Borgarhjort havde ejet; slige prægtige Klæder,
sagde hun, skikkede sig ikke for den ringe Kraaka, saa længe hun opholdt sig hos
Aake og Grima, og vogtede Geder ved Søen. Hun gik nu hjem, og Ragnar
fortsatte sit Tog. Paa Tilbagevejen lagde han ind til Spangereid, og sendte strax
Bud efter Kraaka, thi han havde ikke forandret sit Sind. Kraaka traadte den
følgende Morgen for Aakes og Grimas Seng, og sagde at hun nu vilde drage bort,
at hun meget vel vidste at de havde myrdet hendes Fosterfader, men at hun dog
ikke vilde tage nogen Hevn derover, fordi hun saa længe havde været hos dem.
Hun gik til Ragnars Skib og blev vel modtagen, men var dog ej at formaa til at
skjenke ham noget yderligere Kjærlighedsbeviis, førend han var kommen hjem,
og havde holdt ordentligt Bryllup med hende. De fik flere Børn. Den ældste,
ved Navn Ivar, havde, som det fortælles, ikke Been men kun Brusk i sit Legeme,
saa at han ej kunde gaa, men maatte bæres; derimod var han overmaade viis1.
Deres øvrige Sønner hed Bjørn, Hvitserk, Ragnvald og Sigurd; den sidste fik
Tilnavnet «Orm i Øje», fordi det saa ud, som om der laa en Orm omkring hver
af hans Øjestene2.
Saxo veed ogsaa at fortælle om Thora, Herrøds Datter, og Ragnars
Slange-Kamp. Men førend han bestod denne Strid, lader han ham kæmpe med
Skaaninger og Jyder, der havde angrebet Sjæland, og slaa de første ved Hvitaby,
de sidste ved Limfjorden. Derpaa, heder det, drog han til Sverige for at vinde
Thoras Haand. Men Herrød kaldes her Konge; Ragnar har to Orme at kæmpe
med, og sine lodne Brøger valker han ikke ind med Beg, men han stiger i Vandet
med dem, og lader dem stivfryse. Hans Sønner med Thora kaldes Radbard —
dette Navn minder om Ragnars Nedstammeise fra Kong Radbard i Gardarike,
hvorom Saxo forresten intet veed —, og Dun vat3. Giftermaalet med Aslaug
kjender Saxo intet til; han nævner i hendes Sted en Svanlaug, med hvilken Ragnar
havde Sønnerne Ragnvald, Hvitserk og Erik4; derforuden havde han, heder det,
1 Den foregivne Aarsag til at Ivar ej havde Been i sit Legeme, nævnes i Ragnars Saga Cap. 5, 6.
1 Ragnars Saga, Cap. 8. Denne Saga fortæller i Cap. 7 om et Tog, Ragnars og Aslaugs Sønner, den
endnu ikke føde Sigurd undtagen, foretoge til et Sted, kaldet Hvitaby, hvorfra Ragnar tidligere havde
maattet vende tilbage med uforrettet Sag, men som de ved Ivars Klogskab betvang, dog først efterat
Ragnvald var falden. Saxo lader Ragnar, endnu førend han fælder Ormen, overvinde de oprørske Skaaninger
ved Hvitaby (S. 442, 443). 3 Saxo, 9de Bog, S. 443, 444.
4 S. 454, 458. Det synes dog, som om «Svanlaug» skal minde om «Aslaug», ligesom og Fortællingen
om Hladgerds Tog til Sverige, og Ragnars Besøg hos Asbem (se nedenfor) synes at indeholde svage
Reminiscenser af hvad vore Sagaer fortælle om Aslaug. Saxo lader Svanlaug dø før Ragnar, medens vore Sagaer
lade hende overleve ham. Erik faar hos Saxo Tilnavnet ventosus pileus, og viser sig saaledes at være den i
de svenske Kongerækker omtalte Erik Vedrhatt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
