- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
10

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

RAGNAR LODBROK

de naturlige Sønner Sigurd, Bjørn, Ivar og endelig Ubbe. Aarsagen til Sigurds
Tilnavn «Orm i Øje» fortælles langt anderledes, end i Sagaen. Haardt saaret i et
Slag blev han, siges der, helbredet af en gammel Mand af overnaturlig Størrelse,
der kaldte sig Rostar, og til Løn alene fordrede at Sigurd skulde skjenke ham
alle dem, han fældede med Vaaben. Da han var helbredet, strøede Oldingen, i
hvilken vi noksom gjenkjende Odin, Støv i hans Øjne og gik bort. Fra den Tid
af var der en Mængde Pletter i hans Øjne, af Udseende som Ormer1.

Vore Sagaer fortælle, at der paa Ragnars Tid var en Konge i Svithjod, ved
Navn Eystein Belje. Den vidtløftigere Saga veed intet om, at han er Ragnars
Underkonge, den kortere Fortælling siger dog, og vistnok med Rette, at Ragnar
havde indsat ham til sin Underkonge over Opsviarne. Fortællingen efter Ragnar
Lodbroks Saga lyder i Korthed saaledes: Eystein boede i Uppsala, han var en
mægtig Konge, men meget hengiven til Blot og Troldskab; især troede man der
paa en Ko, ved Navn Sibelja, hvis blotte Brøl var nok til at faa enhver Fiendehær
til at vende sine Vaaben mod sig selv. Ragnar var en Gang til Gilde hos Eystein,
hvis smukke Datter Ingebjørg rakte ham Bægeret. Hans Mænd overtalte ham
til at bejle til hende og ikke længer beholde den fattige Bondes Datter Kraaka.
Ingebjørg blev ham virkelig fæstet, og han paalagde sine Mænd strengeligt ej at
nævne et Ord derom ved Hjemkomsten. Kraaka fik det dog at vide; hun havde,
sagde hun, hørt nogle Fugle synge derom; hun greb denne Anledning til at
aabenbare Ragnar sit rette Navn og Herkomst, at hun hed Aslaug, og var Sigurd
Faf-nersbanes Datter. Kort efter fødte hun Sigurd, i hvis Øjne hiint Mærke mindede
om hans Herkomst paa mødrene Side, og af Giftermaalet mellem Ragnar og
Ingebjørg blev der intet. Deraf opstod Uvenskab mellem Eystein og Ragnar, hvis
ældste Sønner, Erik og Agnar, paaførte Eystein Krig, men maatte uagtet al
Tapperhed bukke under for Troldkoens Overmagt; Agnar faldt, og Erik blev fangen,
men vilde ikke tage mod Fred, og blev efter eget Ønske dræbt ved at løftes op
paa Spydodder. Da Efterretningen herom kom til Aslaug, var Ragnar borte i
Kongestevne og hendes egne Sønner ude paa Vikingetog. Dog kom de hjem
førend Faderen, og Aslaug overtalte dem ved de indstændigste Forestillinger til
strax at bekrige Eystein for at hevne deres Broders Død. Hun selv drog med dem,
og det lykkedes dem baade at fælde Troldkoen, og overvinde Eystein, der faldt
i Slaget2. — Den kortere Bearbejdelse fortæller dette noget anderledes, og paa
en langt rimeligere Maade. Ragnars to Sønner af første Egteskab, heder det,
droge i Viking for sig, Ivar og de yngre Brødre for sig; de underkastede sig Sælund,

1 S. 446. Allerede tidligere, hvor der handles om Odins Forsøg paa at besnære Rind, lader Saxo ham
kalde sig Roster. (1ste B. S. 12). 2 Ragnar Lodbr. Saga, Cap. 8, 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free