Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYSTEIN BELJE
11
Reidgotaland, Øgotaland og Øland, og nedsatte sig i Hleidr paa Sælund, meget
imod Ragnars Vilje. Han gav selv Eystein Belje, sin Skattekonge over Opsviarne,
den Befaling at forsvare sig, om det end var mod hans egne Sønner. En Sommer,
da Ragnar var dragen i Østerveg, sejlede Erik og Agnar til Sverige, fordrede at
Eystein skulde underkaste sig dem, og give Erik sin Datter Borghild til Egte;
da han vægrede sig derved, kom det til en Kamp, i hvilken Agnar faldt, Erik blev
fangen, og siden efter sit eget Ønske dræbt paa foranførte Maade; siden hevnede
Aslaug og hendes Sønner hans og Agnars Død, saaledes som det ovenfor er fortalt1.
Vi have tidligere haft Anledning til at omtale denne Eystein Belje, Ragnars
Under konge i Svithjod, hos hvem Brage Skald, dennes Svigerfader Erp Lutande,
og Skalden Flein Hjørssøn opholdt sig2. Vi have seet, hvorledes han paa et Sted
kaldes «Konge i Danmark», og paa et andet forvexles med den oplandske Konge
Eystein ildraade. Et enkelt Saga-Haandskrift kalder ham en Søn af Harald
Hildetand, hvilket vel for Chronologiens Skyld nogenledes lader sig høre, men som
forresten, af Mangel paa yderligere Bekræftelse, maa staa ved sit Værd3. Der sigtes
ogsaa til denne Begivenhed i Kraakumaal, hvor det heder at Kampen var haard,
inden Kong Eystein faldt paa Ulleraker4. Saxo har ligeledes en forvirret
Beretning derom. Han fortæller at Jyder og Skaaninger gjorde Oprør paany, og
ud-raabte en vis Harald til Konge, at Ragnar sendte Bud til Norge efter Hjelpetropper,
og at Hladgerd, som imidlertid var bleven gift, for gammel Kjærligheds Skyld
kom ham til Hjelp med Mand og Søn og 120 Skibe; at Slaget stod paa Ulleraker,
og at Hladgerds Tapperhed og Klogskab omsider skaffede Ragnar Sejren og nødte
Harald til at flygte. Det lægges til, at Hladgerd siden, overmodig af Sejren, dræbte
sin Mand og selv tog Herredømmet over hans Rige5. I dette Slag, heder det ogsaa,
fik Sigurd, Ragnars Søn, det Saar, for hvilket Rostar helbredede ham, efterladende
Orme-Pletterne i hans Øjne; Harald, fortælles der endvidere, viste sig en Stund
efter paany i Spidsen for en Oprørshær, men blev slagen af Ragnar og maatte
flygte til Tydskland®. Endnu engang gjorde Harald et Forsøg, men blev slagen
paany, og flygtede til Kejser Ludvig i Mainz, der tilsagde ham sin Hjelp, hvis
han vilde lade sig døbe. Paa denne Betingelse gik Harald ind, blev døbt, og fik
saa kraftig Hjelp af Kejseren, at han kunde sætte sig fast i det Slesvigske, bygge
1 Om Ragnars Sønner, Cap. 2. 2 Se ovenfor, B. I. S. 291. 3 Herv. Saga, Cap. 20.
4 Kraakumaal, Str. 7. 6 Saxo, 9de B. S. 444, 445.
8 Saxo, S. 448, 449. Det er ved denne Lejlighed, at Saxo lader Ragnar komme i Konflikt med Karl,
«totius pene Europæ domitor». Det synes forresten at være en Begivenhed paa et senere Normannertog,
hvori maaskee en eller anden Ragnar har deeltaget, enten paa Karl den tykkes eller Karl den enfoldiges
Tid, som Saxo uretteligen har henført til Ragnar Lodbrok, thi det heder, at da Ragnar paa et hængende
Haar havde overfaldt Kejseren, blev denne advaret ved en fremsynet Kvindes Advarsel, at «Sigurds
Flaade» var landet ved Seinemundingerne.
2 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
