Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
RAGNAR LODBROK
en Kirke, og indføre den christelige Gudsdyrkelse. Men det varede dog ikke længe,
da Ragnar snart angreb og forjog ham, ødelagde Kirken og gjenoprettede
Hedendommen1.
Det vil nedenfor2 sees, at denne Harald, som Saxo lader blive døbt i Mainz,
er den bekjendte sønderjydske Konge Harald, der allerførst af alle bekjendte
nordiske Konger antog Christendommen 826, og hvis Daab gav Anledning til at
Ansgar drog til Norden for at prædike Evangelium. Denne Harald havde nogle
Stridigheder med en anden Konge ved Navn Ragnfred. Det er her tydeligt nok at
Saxo har benyttet sig af denne Navnlighed til at gjøre Ragnfred og Ragnar til
een og samme Mand, og at han paa den vilkaarligste Maade har tillagt Harald,
hvad endogsaa hans egne Kilder have fortalt om en svensk Konge, eftersom han
udtrykkeligt siger, at Slaget mellem Ragnar og Harald stod paa Ulleraker, det
samme Sted i Svithjod, hvor Eystein ifølge Kraakumaal faldt. Det er muligt,
at den Kilde, Saxo her har fulgt, ej udtrykkeligt har nævnt Eystein ved Navn,
men om den end havde nævnt ham, vilde det lige saa lidet have afholdt Saxo
fra at ombytte Navnet Eystein med Harald, som han har taget i Betænkning at
henføre det bekjendte svenske Ulleraker (i Nærheden af Uppsala), til Skaane
eller Jylland3. I Hladgerds Tog for at understøtte Ragnar spore vi umiskjendelige
Reminiscenser af Aslaugs Tog til Sverige i Forening med hendes Sønner.
Denne Strid med Kong Eystein i Svithjod synes saaledes at være en virkelig
historisk Begivenhed, og en af de meest fremragende i Ragnars Historie. Saxo
veed endnu at fortælle om en Krig, han førte med Herrøds Efterfølger Sørle,
der vilde tilvende sig Thoras Sønners Mødrenearv; i denne, heder det, bestod
Ragnar med tre af sine Sønner en Kamp med Berserken Skarde og hans 7 Sønner,
der trods deres større Antal bleve overvundne. Bjørn, Ragnars Søn, skal ved
denne Lejlighed have faaet Tilnavnet Jernside, fordi han ikke var bleven saaret
i Striden4. Saxo fortæller ligeledes, hvorledes Ragnar efter at have indsat Bjørn
til Konge i Sverige, blev indtagen i Æsberns, en simpel Mands Datter, besøgte
hende forklædt som Fruentimmer, og havde med hende Sønnen Ubbe5. Han har
derpaa vidtløftige Beretninger om Ragnars Tog til Hellesponten (Østerleden).
Først bekrigede og overvandt han Hellespontens Konge Dian, der selv faldt,
siden dennes Sønner Dian og Daxon, der havde den russiske Konges Døttre til
Egte, og derfor understøttedes af ham. Dian faldt, og Daxon flygtede til Skytherne,
1 Saxo, S. 459, 460. 2 Se nedenfor § 5.
3 Saxo omtaler virkelig (S. 464) en «Ostenus» i Sverige, ved hvis Ondskab Erik Vedrhatt blev dræbt,
og som tillige fældte Agnar, der vilde hevne sin Broder, men han synes ikke at antage Østen for Kongo,
og henfører disse Begivenheder til Tiden efter Ragnars Død. 4 Saxo, 9de B. S. 450. 5 S. 451.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
