Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE BERETNINGER
13
der ligeledes bleve overvundne, hvorefter Ragnar satte sin Søn Hvitserk til Konge
i Hellesponten. Han overvandt derpaa og fældte Bjarmernes Konge, fordrev
hans Ven, Finnekongen Matt ull, der havde hjulpet ham, og modtog Kurers og
Sembers Hylding. Siden heder det at Daxon overrumplede og fangede Hvitserk*
der herskede over Sverige. Dette Navn tages her i Betydningen «det kolde eller
østlige Sverige» eller Rusland. Af Beundring over den Tapperhed, hvormed
Hvitserk havde forsvaret sig, tilbød Daxon ham Livet og sin Datter til Egte med
Halvdelen af Riget i Medgift, men Hvitserk foretrak at dø, og lod sig brænde
med sine Staldbrødre1. Her gjenkjendes atter et Træk af Sagaens Fortælling
om Eriks Kamp med Kong Eystein. Ved Efterretningen om hans Endeligt blev
Ragnar først saa bedrøvet at han lagde sig til Sengs for at dø, men hans Hustru
fik ham til at opmande sig og bekrige Daxon for at hevne Hvitserks Drab. Han
drog over til Rusland, fangede Daxon, og sendte ham i Forvaring til Utgard;
siden skjenkede han ham hans Rige tilbage mod en aarlig Tribut. Derpaa, siger
Saxo, der synes at have glemt, hvad han forud har berettet, udnævnte han sin
Søn Erik Vedrhatt til Konge i Sverige, og Bjørn til Konge i Norge2.
Istedetfor disse Begivenheder omtaler Ragnars Saga et stort Tog, hans Sønner
foretoge i Syden, og paa hvilket de først underkastede sig Wiflisburg i Helvetien3,
siden Luna i Italien4. Dette omtaler den kortere Bearbejdelse først efter Ragnars
Død5. Dette Tog er øjensynligt det samme, som frankiske Skribenter tillægge
Nordmannahøvdingen Hasting i Aaret 857 (859), og vi have saaledes her et
fortrinligt Exempel paa hvorledes vore Oldskrifter henføre Begivenheder fra
forskjellige Generationer og udførte af forskjellige Mænd, til Ragnar og hans Sønner6.
Blandt disse, den egentlige Ragnar Lodbrok uvedkommende, Bedrifter regne vi
derfor ogsaa alt hvad Saxo fortæller om hans Tog til Skotland, Pettland7, Syder
-øerne, Orknøerne og Irland8; og endelig den baade hos Saxo og i Oldskrifter fore-
1 S. 451 fgg.
2 S. 456—458. Navnene Dian og Daxon have en besynderlig Form, der have en sterk Lighed i Klang
med de i Sagaerne opbevarede oldlettiske Navne Klerkon og Reas. Ogsaa Hervararsaga nævner, at
Hvitserk ved Delingen af Ragnars Lande fik «Austrriki».
8 Wiflisburg (Avenche) laa i den nuværende Kanton Vaud, hvis Distrikt derfor og kaldtes
Wiflis-burgergau. At en nordisk Vikingeskare skulde kunne komme did, er en Urimelighed; men rimeligviis sigtes
her til Tog, som Nordmændene i 859 og 860 foretoge i Middelhavet og til den franske og italienske Kyst,
hvorved de og sejlede opad Rhonefloden, og maaskee længere end til Valence. Se nedenfor § 7.
* Ragnars Saga, Cap. 12, 13. 6 Fortæll. om Ragnars Sønner, Cap. 3.
• Dudo, hos Duchéne Script, rer. Norm. S. 64, 65.
7 Ved Péttland (Pikternes Land) forstod man næsten ligetil 10de Aarhundrede det nordlige, af Pikter
beboede, Skotland, medens Skotland egentlig var den sydvestlige Deel, beboet af Skotter fra Irland, der
ogsaa undertiden kaldtes Skotland.
8 Saxo fortæller, (S. 448), at Ragnar efter Thoras Død bekrigede Britannien (Bretland), dræbte dets
Konge Hama, Ellas Fader, fældte Høvdingerne over Skotland, Pettland og Syderøerne, og satte sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
