Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
RAGNAR LODBROK
kommende, bekjendte Fortælling om hans sidste Tog til England og heltemodige
Død. Det er sandsynligt nok, at Ragnar har foretaget et lignende Tog og er
omkommen paa dette, og at Udrustningerne dertil virkelig have fundet Sted paa
den i vore Beretninger om ham beskrevne Maade, nemlig saaledes at han i al
Hemmelighed lod bygge to Knerrer i Lier paa Vestfold i Norge, for dermed at
overrumple sin Fiende. Men Toget kan neppe have gjeldt England, og i alle Fald
maa, som vi have seet alt, hvad der fortælles om Ella, Ivar Beenløse og dennes
Bedrifter, henføres til den yngre Lodbroks og de yngre eller egentlige
Lodbroks-sønners Tid.
For Beretningen om hans Giftermaal med Aslaug synes et ældgammelt Sagn
at ligge til Grund. Endnu den Dag idag fortælle Beboerne af Spangereids Omegn,
at i fordums Dage en Guldharpe, hvori der laa et Pigebarn, drev ind paa et Skjær
ikke langt fra Gaarden øvre S vene vik; at hendes Navn var Aslaug, eller, som det
paa de Kanter udtales, Aadlov; at hun tillige kaldtes Kraaka, og af sine
Foster-forældre paa Svenevik sattes til at vogte Geder og Faar, men at hun siden blev
Dronning; at det inderste af Bugten ved Svenevik har faaet Navnet Guldvigen
efter Guldharpen; at den Høj, paa hvilken hun plejede at sidde, efter hende er
kaldet Aadlovhaugen, og at en Bæk i Nærheden — rimeligviis den i hvilken hun
vaskede sig — ligeledes efter hende har faaet Navnet Kraakubekken. Dette
Sagn veed imidlertid intet at fortælle om Ragnar, endnu mindre om Heime og
Sigurd Fafnersbane, og det viser sig derved saa uafhængigt af Ragnars Saga,
at man ej vel kan antage at det hidrører fra denne, men derimod fra umindelige
Tider har været i Folkemunde som et til Spangereid knyttet Lokalsagn1. Den
Slutning ligger derfor nær, enten at det senere er blevet anvendt til at forherlige
Ragnars Historie, eller idetmindste at den hele Fortælling om at hun skulde være
en Datter af Fabelhelten Sigurd Fafnersbane og paa en saa vidunderlig Maade
frelst til Spangereid, er en Opdigtning eller Tillempning, istandbragt for at smigre
Ragnar selv eller hans og hendes Sønner. Ja, forudsat at man ej skal drage hendes
Tilværelse i Tvivl, er det meget rimeligt, at hendes temmelig sildige Aabenbarede
af sin foregivne Herkomst var et snildt Paafund af hende selv for derved at
opfriske Ragnars Interesse for hende, da han stod i Begreb med at tage sig en anden
Hustru2.
Sønner Sigurd og Radbard til Konger derover, medens hans og Hladgerds Søn Fridleif blev Konge i Norge
og paa Orknø. Et nyt Tog til Bretland, og derfra til Irland omtales S. 458, 459.
1 Se Fayes norske Sagn, S. 157, jvfr. Torfæi Hist. I. c. 46.
* Det maa tillige erindres, at der endnu, baade i Norge og Tydskland, fortælles Æventyr om Kvinder
af ringe Herkomst, der ere blevne gifte med Konger efterat have løst den af dem fremsatte Opgave paa
samme Maade som Aslaug. Ved slige Overeensstemmelser er det altid rimeligere, at Æventyret er blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
