Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 RAGNAR LODBROK
Ved Ragnars Hof opholdt sig, som vi ovenfor have nævnt, Skalden Brage den
gamle, og digtede Kvad om ham, hvoraf enkelte Brudstykker endnu ere opbevarede1.
Af Omkvædet seer man, at Ragnar havde foræret ham et Skjold, paa hvilket berømte
Sagnheltes Bedrifter vare afbildede, og disse Bedrifter synes han i sit Kvad at
have besunget. De opbevarede Brudstykker handle nemlig deels om Jarmunreks
og Jonakrs Sønners Drab, deels om den saakaldte Hjadningekamp, og ved hver
af disse Lejligheder forekommer hiint Omkvæd, i hvilket Brage paaberaaber sig
Skjoldets Afbildninger. Af Versemaalet at dømme lader det og til, at det Vers,
hvori han omtaler Gefjon og Danmarks Forøgelse ved hendes Pløjning, er en
Deel af hans Kvad om Ragnar, og at følgelig denne Pløjning har været forestillet
paa Skjoldet2. Det er ikke usandsynligt, at Ragnar paa dette Skjold nærmest
har ladet sine egne virkelige eller foregivne Forfædres Bedrifter fremstille, og
at Vølsungernes Optagelse deriblandt maaskee kunde ansees som et Beviis paa
at han allerede selv gjorde Fordring paa at betragtes som beslægtet eller besvogret
med dem. Imidlertid maa det her merkes, at man af de gamle Eddadigte, der
besynge Vølsungernes Bedrifter, kan tydeligt paapege enkelte, der ere aldeles
uvidende om Aslaug og Heime, og ikke engang røbe den mindste Forestilling om
at Sigurd Fafnersbane og Brynhild skulde have haft nogen Datter sammen eller
at Brynhild skulde være den samme som Skjoldmøen Sigrdrifa, medens
derimod andre tydeligt give at forstaa, at Sigrdrifa og Brynhild ere een og den
samme, og at Sigurd med hende havde Datteren Aslaug, førend hun blev gift
med Gunnar Gjukesøn. Da nu hine Kvad saaledes maa hidrøre fra en Tid,
da Aslaugsagnet endnu ikke var sat i Forbindelse med Vølsungerne, og de
andre Kvad derimod maa være yngre, kunde man, hvis Kvadenes Affattelsestid
lod sig bestemme, ogsaa nogenlunde angive, paa hvad Tid hiin Kombination kom
istand3. Men desværre kan man herom neppe sige andet, end at ogsaa de yngre
Kvad i alle Fald lade til at være ældre end det 10de Aarhundredes Slutning. Vi
ville nedenfor faa at see, at Kong Harald Haarfagre og hans Efterkommere satte
sin Ære i at nedstamme fra Ragnar; det er saaledes muligt, at Kombinationen
benyttet til at forskjønne det historiske Sagn, end at dette skulde have givet Anledning til Æventyret.
Se f. Ex. Æventyret «die kluge Bauerntochter», Grimms Marchen No. 94.
1 Nemlig i Skålda, se den arnamagnæanske Udg. af Snorra-Edda, Cap. 42, 50.
2 Der staar nemlig (Cap. 42): «dette Mandfald og en Mængde Sagn seer jeg paa den fagre Skjoldbund;
Ragnar gav mig Skjoldet til Foræring». Og nedenfor (Cap. 50): «den Kamp (Hjadningerne), og en Mængde
Sagn seer jeg paa Odins Salpenning (Skjoldet). Ragnar gav mig Skjoldet til Foræring». Ligeledes anføres
nogle Linjer, hvor Brage anmoder Sigurds Søn (Ragnar) om at modtage et Erkjendtlighedsbeviis (Kvadet)
for det Skjold, han havde givet ham, (Cap. 49).
3 De Kvad, der mere eller mindre tydeligt pege hen til denne Kombination, ere Siguröarkviöa I. (især
Cap. 27—31), Brynhildarkviöa (Cap. 2.), og Helreiö Brynhildar. Derimod kjender det ældgamle
Sigrdrifu-mål intet dertil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
