Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
RAGNAR LODBROK
først i hans Tid er bleven indrettet, og at den maaskee ikke engang førend langt
ned i Tiden har faaet nogen større Udbredelse. Saxos Taushed derom er her af
stor Betydning.
De i Kraakumaal opregnede Bedrifter, der ikke vedkomme de britiske Øer,
og som saaledes med nogenlunde Rimelighed kunne tillægges Ragnar, ere, foruden
Kampen med Lindormen, et Slag i Øresund, et ved Dünamünde, et mod
Hel-singerne, et hvori Herrød Jarl (Thoras Fader?) faldt, et mod en Kong Rafn ved
Skarpasker (rimeligviis paa Sveriges Kyst), dernæst det paa Uller aker, hvor Kong
Eystein faldt, derefter et udenfor Einderis-Øerne (uvist hvor), og endelig et ved
Bornholm. De derpaa følgende ere ved Flæmingeland eller Flandern, og alle de
øvrige henføres til England, Skotland, Irland eller Syderøerne1.
Vi beholde saaledes, naar alt uvedkommende bortfjernes, den Forestilling om
Ragnar tilbage, at han var den mægtigste Konge i Norden paa sin Tid, og
idetmindste af Navn Overhoved over et stort Rige, der indbefattede Gautland
tilligemed S vith jod og det sydøstlige Norge, tilligemed Danmark eller Stykker af
Danmark; at han søgte at holde Underkongerne over de forskjellige Dele af Riget
i Lydighed, men at dette ikke overalt lykkedes; at han derhos tilbragte en stor
Deel af sit Liv paa Krigstog, fornemmelig til Østerleden, og at han maa have
udført mange om personlig Tapperhed og Styrke vidnende Bedrifter, der siden
udsmykkedes af Sagnet, i hvilket han blev en Personifikation af Vikingelivet,
ligesom Starkad tidligere var bleven en Personifikation af den nordiske med
Snedighed forenede Kraft. At hans Magt i Virkeligheden ej kan have været saa stor,
som de sildigere sagnmæssige Beretninger angive, viser sig allerede deraf at de
vestfoldske Konger omtales omtrent som uafhængige, uagtet det udtrykkeligt
heder at Ragnars Rige omfattede Raumarike og Vestfold, ja efter en enkelt
Beretning endog hele det søndenfjeldske Norge2, ligesom vi ogsaa nedenfor ville faa
at see, at Jylland omtrent nød den samme Uafhængighed, og at hans Sønner ej
spillede nogen synderligt indgribende Rolle. Hans Levetid bestemmes ved de
1 Kråkumål nævner i v. 1, Klampen med Lindormen, v. 2, Slaget i Øresund, v. 3, Slaget ved
Dünamünde (Dynumynni), v. 4, Slaget i en Elv mod Helsingerne, v. 5, Herrød Jarls Fald; det synes ellers som
Herrød har kæmpet imod, ikke med Ragnar; v. 6, Slaget ved Skarpasker, v. 7, Slaget paa Ulleraker, hvor
Eystein faldt, v. 8, Slaget ved Einderisøerne, v. 9, Slaget ved Bornholm, v. 10, Slaget mod en Kong Frey i
Flæmingaland; her synes et eller andet ældre Kvads Udtryk freyr Flæmingja, Flæmingernes Herre, at
have været misforstaaet af Kraakumaals Digter; v. 11, et Slag ved England mod en vis Valthjof, v. 12,
et Slag i Bardafjord, v. 13, et Slag ved Hedningavaag, v. 14, et Slag i Northumberland, v. 15, et Slag med
en Herthjof i Syderøerne, hvorved Ragnars Mænd tabte og Ragnvald faldt, v. 16, et Slag i Vedrefjord i
Irland mod en Kong Marstein, v. 17, Agnars Drab ved en vis Egil, v. 18, Slag paa Vikaskerd, v. 19, Slag
ved Lindisøre, v. 20, Slag i Aalesund mod en Kong Ørn, v. 21, Slag ved Angelsey, v. 22, Slag ved Skotland.
2 Fortællingen om Ragnars Sønner Cap. 2. Her heder det, at Ragnar havde ladet de tvende Knerrer
bygg0 i Lier paa Vestfold, fordi hans Rige strakte sig ligefra Dovrefjeld til Lindesnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
