Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
OU D R 0 D VEJDEKONGE
sejlede over til Abotriternes Land, hvor han, efter et kort Ophold ved Kysten,
angreb og indtog flere Borge, fordrev Trasiko, fangede ved List en anden Fyrste,
ved Navn Godelaib, lod ham hænge, og gjorde sig to Trediedele af Abotriternes
Land skatskyldigt. Dog mistede han paa dette Tog mange af sine bedste og
tappreste Mænd, hvoriblandt hans Brodersøn Ragnvald, der faldt ved Bestormelsen
af en Borg. Han vendte derpaa tilbage til sit Rige, dog ødelagde han først
Abotriternes blomstrende Handelsplads Rerik (nærved Wismar), og førte dens
Kjøbmænd med sig paa sin Flaade til Slesvig, hvor de rimeligviis bleve tvungne til
at nedsætte sig. I Slesvig opholdt han sig nogle Dage, for at paaskynde
Begyndelsen af en Befæstningsvold paa Grændsen mod Saxerne, der skulde naa fra
Østersaltet til Vesterhavet langs Ejderen, og kun have en eneste Port, gjennem hvilken
Vogne og Ryttere kunde komme ud og ind. Denne Vold er Begyndelsen til det
senere saa berømte Danevirke. Da han havde fordeelt Arbejdet mellem sine
Befalingsmænd, drog han hjem igjen. Kejseren havde imidlertid sendt sin Søn Karl
med en sterk Hær af Franker og Saxer, for at modsætte sig Gudrød. Karl gik over
Elben, men hans Bedrifter indskrænkede sig kun til et Herjetog mod Liner og
Smeldinger, slaviske Folk i det nuværende Lauenburgske, der havde gjort Opstand
mod Kejseren og underkastet sig Gudrød. Dette viser, at dennes Anseelse og Magt
maa have været betydelig i det Nordalbingiske. Et andet slavisk Folk, der ogsaa
havde gjort fælles Sag med ham, var Wiltserne (i den østlige Deel af det nuværende
Meklenburgske), der paa Grund af gammelt Fiendskab med Abotriterne sluttede
sig til ham paa hans Tog, og ved hans Bortgang ligeledes droge hjem med det
Bytte, de havde erhvervet. Ligesom Gudrød søgte at forsvare sin Sydgrændse
ved en Vold, saaledes lod ogsaa Kejseren opføre to Borge ved Elben, den ene til
Værn mod Slaverne, den anden mod Nordmændene. Denne sidste, kaldet
Hoch-burg1, antages at være den første Begyndelse til Hamburg, skjønt dette af et Par
yngre Forfattere omtales allerede ved 8042.
Efter Hjemkomsten sendte Gudrød et Gesandtskab til Kejseren for at sige,
at han alene havde gjort Toget mod Abotriterne for at hevne Fornærmelser, som
vare ham tilføjede; at Abotriterne først havde brudt Freden (en Fredsslutning
havde altsaa fundet Sted), og at han selv ønskede et Møde ved Grændsen af sit
Rige hiinsides Elben, hvor man gjensidig kunde komme til Enighed om en passelig
Godtgjørelse. Kejseren gik ind herpaa, og et Møde blev holdt mellem hans Gesandter
og de fornemste af Danerne paa et Sted, kaldet Badanfleot, hvor man dog efter
megen Tale frem og tilbage skiltes ad med uforrettet Sag. Trasiko, Abotriternes
1 Navnet skrives urigtigt hos flere frankiske Annalister «Hochbuochi», den rette Form forekommer
hos Lambert af Aschaffenburg. 2 Annal. Saxo (Pertz. VIII. 565), Helmold (Leibniz II. 510).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
