Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDRØD VEJDEKONGE
29
Konge, der havde sendt sin Datter som Gissel til Gudrød, rimeligviis mod at faa
Tilladelse til at vende tilbage til sit Rige, angreb og herjede, understøttet af Saxerne,
baade Wiltsernes og Smeldingernes Land, og bragte herved alle dem, der forhen
vare ham frafaldne, til Underkastelse; men kort efter faldt han i Rerik for nogle
af Gudrød udsendte Snigmorderes Haand. Kejseren havde imidlertid hørt saa
meget om Gudrøds Overmod og Trusler, at han besluttede at bygge en befæstet
By hiinsides Elben, og forsyne den med frankisk Besætning. Han samlede Folk
baade i Frankrige og Tydskland, og sendte dem, forsynede med Vaaben og alle
andre Nødvendigheder, gjennem Frisland til den udseede Byggeplads, nemlig
et Sted kaldet Esesfeld, ved Floden Stør. Han satte en Grev Ecgbert til
Overopsynsmand over dette Arbejde, der paabegyndtes i Midten af Marts 809. Dette
var Begyndelsen til den holstenske Stad Itzehoe1.
Det følgende Aar, da Kejseren opholdt sig i Achen, og just tænkte paa at gjøre
et Tog mod Gudrød, erfarede han, at en Flaade af 200 Skibe fra «Nordmannia»
havde angrebet Frisland, herjet alle de frisiske Øer, landsat en Hær, overvundet
Friserne i tre Slag, paalagt dem en Skat, og allerede modtaget «hundrede Pund
Sølv», men at Gudrød var hjemme. Efterretningen herom, heder det, foruroligede
Kejseren saaledes, at han strax sendte Bud rundt om til alle Kanter for at samle
en Hær, og selv ufortøvet begav sig til Lippeham2 for at vente paa de Tropper,
der endnu ikke havde indfundet sig. Da Hæren var samlet, drog han til Aller, og
slog en Lejr ved dens Sammenløb med Weseren, for her at oppebie Udfaldet af
Gudrøds Trusler. Denne truede nemlig med at han vilde underkaste sig hele
Tydskland. Frisland og Saxland betragtede han allerede næsten som sine egne
Lande og snart, sagde han, skulde han indfinde sig i Achen selv med en stor Hær.
Man ansaa det heller ikke saa urimeligt, at han vilde udføre denne Trusel, og det
maatte derfor være Kejseren en velkommen Efterretning, at Flaaden, som havde
herj et Frisland, var dragen bort, og at Gudrød var bleven dræbt af en af sine
egne Hirdmænd. Hans Brodersøn Herning, der efterfulgte ham i Regjeringen,
viste et fredeligere Sindelag. Han sluttede endnu samme Høst en Vaabenstilstand
med Kejseren, og det aftaltes, at der næste Vaar skulde holdes et Møde af
Befuldmægtigede fra begge Sider, for at slutte en varig Fred. Kejseren kunde saaledes
drage hjem igjen3.
Uagtet det øjensynligt var Gudrød, som havde foranstaltet det store Tog til
1 Einhard, hos Pertz. I. 196, 197. Regino, hos Pertz. I. 564. Enhard af Fulda Pertz. I. 354. Poeta
Saxo Pertz. I. 263. Annal. Saxo Pertz. VIII. 567.
2 Ved Sammenløbet af Lippe og Rhin.
3 Einhards Annaler hos Pertz. I. 197, 198. Einhard, Karl den Stores Liv, Cap. 14. Pertz. II. 450.
Enhard af Fulda, Pertz. I. 354, 355. Regino, hos Pertz. I. 564, 565. Chron. Moissiac. hos Pertz. II. 258.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
