Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
GUDRØD VEJDEKONGE
Frisland og derfor ogsaa kaldes Frisernes Herre, synes det dog, som om han enten
ikke selv har været med, eller ogsaa begivet sig hjem tidligere end de øvrige, for
at drive paa nye og større Udrustninger. Saxo, der paa sin sædvanlige unøjagtige
Maade fortæller om hans tidligere Krige, der skulle have gaaet ud paa hverken
mere eller mindre end at erobre hele Saxland, omtaler vidtløftigt Toget mod
Frisland, og beskriver den særegne Maade, paa hvilken Friserne maatte betale Skat.
Der indrettedes, siger han, et Huus, 240 Fod langt, inddeelt i 12 lige store Rum;
i det inderste af dette sad den kongelige Skatteforvalter, i det yderste fremlagdes
et rundt Skjold. Mod dette Skjold maatte enhver, der skulde betale Skat, lade
sin Penning falde. Gav den saa sterk Klang i Skjoldet at Skatteforvalteren kunde
høre det i den anden Ende af Bygningen, blev den tagen for god, hvis ikke, da
blev den nok tagen til Indtægt, men regnedes ikke ind i den Sum, som skulde
udredes. Paa den Maade kom mangen en til at betale en heel Mængde Penge,
førend han kunde fyldestgjøre Forvalteren1.
De nærmere Omstændigheder ved Gudrøds Død beskrives noget forskjelligt.
Ynglingasagas Beretning, der støtter sig til indenlandske Sagn og Thjodolfs
Yng-lingatal, maa vistnok være den paalideligste, ligesom den er den omstændeligste,
og tillige meddeler Oplysning om hans sidste Bedrifter i Hjemmet. Den lyder
saaledes2: «Da hans første Hustru Alfhild var død, sendte han sine Mænd vester
til Kong Harald den granraude paa Agder for i hans Navn at bejle til dennes
Datter Aasa; men Harald sagde nej, og Sendemændene droge tilbage og fortalte
Kongen, hvorledes deres Ærende var løbet af. En Stund efter satte Gudrød Skibe
i Sø, drog med en stor Styrke ud paa Agder, kom uventet til Kong Haralds Gaard
og gjorde Landgang. Da Harald blev var, at en Hær var kommen paa Gaarden,
gik han ud med den Styrke, han havde, og gav sig i Kamp. Men Folkemonen
var for stor; Harald faldt med sin Søn Gyrd, og Gudrød gjorde et stort Bytte;
han førte ogsaa Aasa med sig, og holdt Bryllup med hende. De havde en Søn
ved Navn Halfdan. Da han var et Aar gammel, drog Kong Gudrød en Høst om
paa Gjesteri. Han laa med sit Skib i Stiflusund; der blev drukket sterkt, Kongen
var selv meget drukken. Om Kvelden, da det var mørkt, gik han op fra Skibet,
men da han kom til Bryggesporden, løb en Mand ham imøde, og ståk et Spyd
gjennem ham, hvilket blev hans Bane. Manden blev strax dræbt, og man
gjen-kjendte ham den følgende Morgen som Dronning Aasas Skosvend. Hun vedgik
ogsaa, at det var skeet efter hendes Foranstaltning».
Thjodolf, der opholdt sig hos hans Søn Halfdan, og saaledes havde den bedste
Lejlighed til at vide, hvorledes det var gaaet til ved Gudrøds Drab, siger ogsaa,
1 Saxo, 8de B„ S. 437, 438. 2 Ynglingasaga, Cap. 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
