Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erik gudrødssøn. hamburgs ødelæggelse 37
Møde i Nimwegen for at raadslaa om, hvad man skulde foretage mod Kong Erik,
Gudrøds Søn, der havde lovet at indfinde sig hos Kejseren, men nu udeblev1.
Freden var imidlertid endnu ikke formeligt brudt. Dette skede, da Harald, just
som et nyt Møde fandt Sted for at man kunde træffe mindeligt Overlæg, gjorde
et uoverlagt Angreb paa Nordmændenes Rige og opbrændte flere af deres Gaarde.
Denne Overilelse hevnede Gudrøds Sønner ved et Overfald paa Saxerne hiinsides
Eideren, og uagtet de sendte Gesandter til Kejseren for at undskylde sig, heder
det dog senere, at det Rygte gik, at de tænkte paa et Tog ind i det egentlige
Saxland2. Heraf blev imidlertid intet, og der tales ikke om nogen umiddelbare Angreb
paa det frankiske Rige, foretagne af Gudrøds Sønner selv. Derimod er der al Grund
til at tro, at de mange og ødelæggende Angreb, som i denne Tid fandt Sted paa
Frisland, især det blomstrende Dorestad, udgik fra Sønderjylland, og vare en
Følge af det spændte Forhold, hvori Kong Erik og hans Brødre befandt sig til
Kejseren. I Aaret 830, som det synes, bleve nogle Nordmænd, Erik havde sendt
for at underhandle med Kejseren, dræbte i Köln. Sex Aar efter, da Nordmændene
havde herj et Frisland og Dorestad, sendte Erik Gesandter til Kejseren paa
Rigsmødet i Worms, for at fralægge sig al Skyld i dette Herjetog, og tillige for at klage
over hine Udsendingers Drab. Kejseren straffede ogsaa virkelig Gjerningsmændene,
og to Aar efter finde vi atter et Gesandtskab hos ham fra Erik, der tilmeldte
Kejseren, at han, af sin tro Hengivenhed for ham, havde ladet de fornemste af
de Vikinger, der saa længe havde herj et paa det frankiske Rige, dræbe; men
forresten bad han ogsaa om at man vilde afstaa ham Frisland og Abotriternes Land.
Denne Anmodning, heder det, fandt Kejseren uforskammet, og behandlede den
derfor med Foragt. Erik synes ogsaa at have givet efter, thi i det følgende Aar
sendte han et nyt Gesandtskab, hvoriblandt hans fornemste Raadgiver og en
af hans Frænder, med Gaver og Fredstilbud, hvilket Kejseren tog imod, og afsendte
strax Befuldmægtigede, der, som det heder, sluttede en uopløselig Fred3. Denne
Fred varede dog ikke længe. Thi efter Ludvigs Død og Rigets Deling mellem hans
Sønner, optraadte Erik som en aabenbar Fiende af Ludvig den tydske. Han
sendte nemlig i Aaret 845 en Flaade paa hundrede Skibe opad Elben imod ham.
Denne Flaade blev vel slagen af Saxerne, men paa Tilbagevejen indtog og
plyndrede den en, som det heder, Slaverne tilhørende By, men som efter
Beliggenheden neppe kan være nogen anden end Hamburg. Thi man har en udførlig
Beretning om, hvorledes den netop i dette Aar bleve herj et af Nordmændene4. De omgav,
1 Einhards Annaler, hos Pertz. I. p. 216. Eriks Navn skrives af Frankerne Oric, Horich, Horueh.
2 Einhards Annaler, hos Pertz. I. 217, 219. Vita Hludowici, hos Pertz. II. 631, 632.
3 Prudentius af Troyes, hos Pertz. I. p. 430, 436.
4 Prudentius af Troyes (Pertz. I. 441, 442), jvf. Rudolf af Fulda, (Pertz. I. 364) og de metziske Annaler
(Pertz. I. 336). Jvfr. Vita Ansgarii Cap. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
