Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
SPAADOMME OM NORDMÆNDENE 56
anden nordfransk By have oplevet, hvad Santgallermunken henfører til
Syd-frankrige.
En anden Spaadom om Nordmændene, der ligeledes viser, at man i Midten af
det 9de Aarhundrede ansaa det som vist, at man i det frankiske Rige ej kjendte
noget til dem førend mod Slutningen af det 8de Aarhundrede, forekommer i den
frisiske Missionær og første Biskop i Münster St. Ljudgers Levnetsbeskrivelse,
forfattet af hans anden Eftermand, før 849. Da St. Ljudger, fortælles der, opholdt
sig paa et Sted kaldet Wirdun (nærved Delfzyl), hvor han paa sin Fædrenegaard
byggede sig en Kirke, havde han en ængstende Drøm, hvilken han fortalte sin
Syster Herburg saaledes: «Jeg drømte at jeg saa ligesom en Sol flygte over Havet
fra Norden af, fulgt af de fæleste Skyer; den foer os forbi, formørkedes, og kunde
ikke længer sees i det Fjerne, medens de mørke Skyer lagde sig ud over alle disse
Kystegne. Men efter lang Tids Forløb kom Solen tilbage, mindre og blegere end
forhen, og jog Mørket hiinsides Havet. Idet han sagde disse Ord, græd han. Hans
Syster, som saa det, græd ogsaa og spurgte, hvad Drømmen skulde betyde. Han
svarede: fra Nordmændene vil der komme haarde Forfølgelser, truende Krige
og store Ødelæggelser, saa at disse herlige Kystegne ville komme til at henligge
saa godt som ubeboelige. Dog skal med Herrens Bistand Kirken faa Fred igjen,
og de Ulykker, Nordmændene have tilføjet disse Egne, skulle hjemsøges paa
Nordmændene selv. Da Systeren bedrøvet udtalte Ønsket om at Herren vilde værdiges
at kalde hende bort fra denne Verden, førend disse Ulykker skulde komme, sagde
han: saa heldigt er det ej, thi du vil opleve denne Nød, jeg derimod vil ej komme
til at see den. Og, lægger den gamle Forfatter til, denne Spaadom gik i Opfyldelse.
Thi i al den Tid, denne Herrens Tjener var i de Levendes Tal, var der overalt
herlig Fred, saa at Ingen troede at disse Egne vilde kunne lide nogen Overlast
af Nordmændene; men efter hans Død (809) have vi næsten hvert Aar maattet
døje utalhge Onder af dem». Dette Vidnesbyrd er merkeligt, thi man kan næsten
sige at det hidrører fra et Øjevidne. Gudrøds Tog 809 sættes umiskjendeligt som
det første til Frisland1. Forfatteren kan maaskee tage Fejl i de nærmere
Tidsbestemmelser, men hans Udsagn, at man endnu paa Ljudgers Tid intet ondt
ventede sig af Nordmændene, viser tydeligt, at de først henimod Slutningen af
det 8de Aarhundrede kunne have begyndt deres Plyndretog.
Det er allerede ovenfor (B. I. S. 265, B. II. S. 5) berørt, at Nordmændenes første
Tog til England fandt Sted under den wessexiske Kong Beorhtrics Regjering,
omtrent ved 787. Den ældste Beretning derom, findes i de angelsaxiske Annaler, der i
det hele Tidsrum indtil Englands Erobring af Nordmannerne danner Grundlaget
1 Vita Liudgeri, hos Pertz. II. 412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
