Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tidligste vikingetog til england 57
for senere engelske Krønikeskriveres Verker. Men da den Deel af disse Annaler,
der er bleven til ved sukcessive, med de omhandlede Begivenheder selv samtidige
Optegnelser, først begynder med Aaret 8911, og hvad der ligger forud, er samlet
og ført ned til dette Aar efter ældre Kilder, som nu for en stor Deel ej længer ere
til, kan man ej med Vished vide, om hiin Beretning virkelig er hentet fra en
samtidig Notits i en eller anden Klosterdagbog, eller om den blot grunder sig paa
mundtlig Tradition. Den lyder saaledes: «I dette Aar (787), egtede Kong Beorhtric
Eadburg, Datter af Kong Offa. I hans Dage kom allerførst tre Nordmandsskibe
fra Heredhaland. Gerefen (Befalingsmanden) red ned til dem og vilde drive dem
til Kongens Gaard, thi han vidste ikke hvo de vare; men de dræbte ham der.
Dette var de første, danske Mænd tilhørende Skibe, som hjemsøgte England»2.
Den sidste Bemerkning forudsætter allerede en senere Optegnelsestid, efter at
flere saadanne Anfald havde fundet Sted, og efter at Navnet «Daner» allerede var
blevet det Fællesnavn, hvormed man i England betegnede de nordiske Vikinger.
Men Beretningen selv indeholder intet, som gjør det usandsynligt, at den allerede
kan være nedtegnet i de nærmeste Aar efter Begivenheden. Det er i og for sig
selv et sterkt Vidnesbyrd for dens Alder, at Vikingerne kaldes Nordmænd, thi
denne Benævnelse gik tidligere af Brug i England end andensteds. Det saakaldte
«Heredhaland», fra hvilket disse Nordmænd vare, er neppe noget andet end det
nysnævnte Hardeland eller Hardesyssel i Jylland, thi fra Hørdeland i Norge have
vel endnu paa denne Tid ingen Englandstog fundet Sted. Da Kongens (den
wes-sexiske Konges) Gaard omtales som liggende i Nærheden af det Sted, hvor
Vikingerne landede, seer man allerede heraf, at dette skede paa Kysten af Wessex.
Historieskriveren Ædhelweard, der levede i Slutningen af det 10de Aarhundrede,
gjentager Beretningen, og tilføjer udtrykkeligt, at det indtraf i Aaret 787, at
Gerefen hed Beaduheard, og at han, da Overfaldet skede, just opholdt sig i
Dorchester (nær ved Portland i Dorset); derimod kalder han, hvad der og af en
Forfatter paa hans Tid er at vente, Vikingerne Daner, og nævner intet om
Hardeland3. Et Par sildigere Skribenter give et Udtog af Beretningen, og henføre Toget
ligeledes til 7874. Et andet foreløbigt Slag, eller maaskee endog det samme,
henføres af en sildigere Forfatter til 791. Dette Angreb var dog kun foreløbigt og
havde lidet at betyde. Det første egentlige Hovedangreb var det ovenfor omtalte
i Aaret 794 paa Northumberlands Kyst, og synes ogsaa at have strakt sig til de
nordligere Dele af det britiske Øland. I Aaret 793, fortælle de angelsaxiske
1 Monumenta hist. Britanniæ, Fortalen S. 74. 2 Monum. hist. Brit. p. 336, 337.
3 Monum. hist. Brit. p. 509.
* Nemlig Florents af Worcester, Monum. hist. Brit. p. 546, Henrik af Huntingdon, Monum. hist. Brit.
j>. 731.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
