Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
ANGREB PAA NORTHUMBERLAND
Annaler, «kom der forfærdelige Forvarsler over Northumberland, og skrækkede
Folket armeligen; det var overvættes Hvirvelvinde og Lynild, og man saa Ilddrager
flyve i Luften. Efter disse Tegn fulgte en stor Hungersnød. Og lidt efter dette,
i det samme Aar1, den 8de Januar, ødelagde de hedenske Mænds Herjing sørgeligen
Guds Kirke i Lindisfarena-Øen ved Rov og Mandslæt». Ved Aaret 794 fortsættes:
«Hedningerne herjede i Northumberland og plyndrede Ecgferdhs Kloster ved
Donmouth (eller Wearmouth); dog blev en af deres Anførere dræbt, og ligeledes
bleve nogle af deres Skibe sønderbrudte ved Uvejr, saa at mange af dem druknede
der, og andre vel kom levende til Stranden, men bleve strax dræbte ved
Aamundingen»2. Den engelske Historieskriver Simeon, Munk i Durham, fra Begyndelsen
af det 12te Aarhundrede, omtaler vidtløftigere det samme Angreb saaledes:
«Hedningerne kom fra de nordlige Egne ligesom broddede Hvepse til Britannien,
strejfede om som de grummeste Ulve, røvende, bidende, dræbende ej alene Heste,
Faar og Kvæg, men ogsaa Prester, Kirketjenere, Munke og Nonner; de kom til
Lindisfarena Kirke, ødelagde alt paa det jammerligste, nedtraadte Helligdommen
med deres besmittede Fødder, omstyrtede Altrene, røvede alle Kirkens Skatte,
dræbte nogle af Brødrene, førte andre med sig i Fangenskab, bespottede mange
og slængte dem nøgne hen, og styrtede nogle ud i Havet. I 794 herjede de Kong
Ecgfridhs Havn, og plyndrede Klostret ved Donmouth. Men St. Cuthbert lod dem
ej slippe bort uden Straf, thi deres Anfører blev ved en grusom Død ombragt
af Anglerne, og efter en kort Tids Forløb ødelagdes deres Skibe af Uvejr, hvorved
flere omkom; nogle faa, der naaede Stranden, bleve dræbte uden Medlidenhed»3.
Der er endnu opbevaret et Par Breve fra den berømte Angler Alcuin, Karl
den stores Ven og Raadgiver, om denne Ødelæggelse. Han skriver i Aaret 794
til Biskop Higbald i Lindisf arne og hans Gejstlighed saaledes: «Eders Nød har
bedrøvet mig saare, skjønt fraværende, nemlig at Hedningerne have besmittet
Guds Helligdomme og utgydt de Helliges Blod ved Alteret, traadt de Helliges
Legemer under Fødder i Kirken ligesom en Møgdynge paa Gaden. Hvad Haab
kan Britanniens Kirke have, hvis St. Cuthbert med saa mange Helgener ikke
forsvarer sin Kirke?—Naar Kong Karl kommer tilbage efter at have overvundet
sine Fiender, ville vi med Guds Hjelp gaa til ham, og ivrigt søge at udrette, hvad
vi formaa, enten med Hensyn til de af Hedningerne i Fangenskab bortslæbte
1 Det vil sige, i Aaret 794, da Chronisten først begynder Aaret med Marts Maaned.
2 Monum. hist. Brit. I. p. 338.
3 Simeon af Durham, Monum. hist. Brit. I. p. 668. Flere have i denne Høvding, som blev grusomt
aflivet, villet se Ragnar Lodbrok; vore Grunde for ej at antage ham for denne have vi ovenfor
anført. Simeon har, ligesom de øvrige engelske Chronister, ingen anden Kilde haft end de angels. Annaler;
hvad han nævner om grusom Død m. m. er kim en Udsmykning af disses simplere Udtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>