Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOG TIL IRLAND OG DE SKOTSKE ØER
59
Drenge, eller angaaende andre nødvendige Foranstaltninger». Han tilskrev
ligeledes den senere i Aaret 794 af sine egne Undersaatter dræbte northumberlandske
Konge Ædhelred om samme Sag; i et tredie Brev advarede han Munkene i
Wearmouth om at forbedre sine Sæder og gjøre Bod; thi, siger han, fra
Norden komme Ulykkerne; den flygtige nordiske Røver har herj et vor Øs
Landskaber. Her have vi saaledes en samtidig Mands, vi kunde næsten sige
et Øjenvidnes Udsagn1.
Vi kunne forfølge dette Tog ogsaa gjennem de irske Annalisters Beretninger.
I Aaret 793, heder det i de ulsterske Annaler, herjede Hedningerne alle Britanniens
Øer; det følgende Aar (efter andre Krøniker i Aaret 795), ødelagde de den lille 0
Rachrin strax nordenfor Irland; de herjede ligeledes Holm Patrick, og opbrændte
endelig de hellige Bygninger paa Øen Icolmkill 7972. Deres Herjetog maa have
strakt sig lige til Shetlandsøerne og Færøerne. Man har nemlig endnu et
geogra-phisk Skrift, forfattet i Aaret 825 af en irsk Munk, ved Navn Dicuil, hvor der siges,
at nogle irske Gejstlige for tredive Aar tilbage, altsaa i Aaret 795, havde fortalt
ham, at de fra 1ste Februar til 1ste August havde opholdt sig paa Øen Thule,
hvilken han efter deres Beretninger beskriver saaledes at vi i den ganske
gjenkjende det af Nordmændene senere opdagede Island. Han vedbliver dernæst:
der er ogsaa en talrig Øgruppe i det nordlige britanniske Hav, der med gunstig
Vind kan naaes ved to Dages og Nætters Sejlads fra de nordlige britanniske Øer;
derforuden er der en anden Øgruppe, bestaaende af smaa, ved trange Sund
adskilte Øer, paa hvilke der i henved hundrede Aar boede Eremiter, som fra vort
Fædreland Skotland (d. e. Irland) vare dragne derhen; men ligesom disse Øer
fra Verdens Skabelse indtil da stedse havde ligget øde, saaledes ere de nu, for de
nordmannislce Røveres Skyld, forladte af hine Eneboere, men de vrimle af utallige
Faar og af en overordentlig Mængde Søfugle3. I den førstnævnte Gruppe
gjenkjende vi Shetlands-Øerne, i den sidstnævnte Færøerne; og disse maa saaledes
allerede før 825 være blevne saa eftertrykkeligt gjestede af Nordmændene, at de
irske Eneboere ej længer kunde have sit blivende Sted der. Dette Udsagn af
Dicuil er ogsaa af Vigtighed som et samtidigt og derfor uomstødeligt
Vidnesbyrd baade om at de Vikinger, der herjede i disse Egne, kaldtes Nordmænd,
og at disse Nordmænd ej viste sig her førend ved hans Levetid, eller omkring
Aar 800.
1 William af Malmesbury de gestis pont. Angl., Saviles Udg. S. 275. Ogsaa i en gammel Biographi
af St. Cuthbert (Colgans Udg. p. 686) heder det at Hedningernes første Herjetog fandt Sted 793.
2 Tidsregningen er noget uvis; de ulsterske Annaler henføre Icolmkills Plyndring til 801, nogle endog
til 806.
3 Dicuilus, udg. af Letronne, p. 38, 39.
5 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
