Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
TOG TIL AQUITANIEN
8. Den første Periode af Vikingetogene til det frankiske Riges Kyster,
Spanien og Middelhavet.
Det er altsaa hævet over enhver Tvivl, at Nordmændenes første større
Herjetog til de britiske Øer fandt Sted i Aarene 794—797, og at de da strakte sig ej
alene til Northumberland, men ogsaa til Irland, Syderøerne og maaskee til
Orkn-øerne, Shetlandsøerne og Færøerne. I de nærmeste Aaringer derefter hører man
ej om nogen nye Tog til England, og kun om enkelte, der desuden synes at have
været af mindre Betydenhed, til Irland, men derimod om en heel Mængde til
Frisland og Saxland. At flere af disse Herjetog til Frisland og Saxland
rimeligviis stode i Forbindelse med Fejderne mellem Sønderjylland og Franker-Riget, er
allerede ovenfor nævnt. Gudrød gjorde Begyndelsen ved sit store Tog til Frisland,
og naar vi sidenefter ej høre om noget lignende Tog, førend i 820, da hine 13 Skibe,
efter forgjæves at have gjort Landgang i Flandern og ved Seinemundingen, endelig
landede og herjede i Aquitanien, da er Aarsagen rimeligviis de indre Stridigheder,
der fandt Sted mellem Medlemmerne af den vestfoldske Kongefamilie i de første
Aar efter Gudrøds Død. Disse 13 Skibe tilhørte, som oven anført, efter al
Rimelighed de to i Aaret 819 fordrevne Sønner af Gudrød. I Aquitanien plyndrede de
Øen Bouin, og vendte rigt belæssede med Bytte tilbage1. Det var dog paa denne
Kant især Klosteret Noirmoutier paa Øen Her, som hjemsøgtes; det opbrændtes
af Nordmændene i Aaret 8302, og Kejseren maatte tage Øen under sin særskilte
Beskyttelse3. I 835 viste Nordmændene sig atter her, men bleve slagne af Grev
Rainald af Herbauge i et langvarigt og blodigt Slag, hvori 484 af dem tilsatte
Livet4.
De frankiske Monarcher havde paa denne Tid begyndt at tage Nordmænd
i deres Tjeneste og give dem Forleninger for at forsvare Kysterne mod deres
Landsmænd. At de tillige antoge Christendommen, synes at have været en
Betingelse, der fulgte af sig selv. Allerede i Aaret 807 omtales en Nordmannahøvding,
Halfdan, der med en stor Skare underkastede sig Kejseren og lovede ham bestandig
Troskab5. Man skulde formode, at han har faaet en Forlening paa Øen Walcheren;
idetmindste nævnes en Heming, Halfdans Søn, og ivrig Christen, blandt de
Høvdinger, som faldt ved Nordmændenes Angreb i Aaret 837. Da Kong Harald var
bleven døbt i Aaret 826, fik han, som oven omtalt, tilligemed Brodersønnen Rørek
udstrakte Forleninger, nemlig ej alene en Strækning nordenfor Elben, grændsende
1 Einhards Annaler, Pertz. I. p. 207. Vita Hludovici imp., Pertz. II. 625.
* Ademar af Angouléme, III. B. Pertz. VI. p. 119. Duchéne, Script. Her. Norm. p. 19.
3 Leprévost, Anm. til Ordrie Vitalis I. p. 158. 4 Chron. Aquit. Pertz. II. p. 252.
6 Poe ta Saxo, Pertz. I. 263.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
