Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
VIKINGETOG
Hlothars Fordeel. Det siges etsteds endog udtrykkeligt, at Harald og Danerne
havde forvoldt Kejser Ludvig mange Ulemper. Man øjner Ebos Intriger og
Opmuntringer i Baggrunden.
Det vilde kun være trættende, om vi her omstændeligt opregnede alle de
Angreb, Nordmændene i de nævnte Aar foretoge paa Frisland. Hvert eneste Aar
fra 834 til 837 hjemsøgte de det, og i 838 hindredes de kun ved en voldsom Storm,
der ødelagde deres Skibe, fra at fornye Angrebet1. Hver Gang gik det især ud
over Dorestad, og man maa enten formode at Ødelæggelserne ej have været saa
store, som de beskrives, eller og at Byen i en mageløs kort Tid har rejst sig igjen
efter hver Ødelæggelse; dette maatte da igjen vidne om dens store Handelsrør else
og overordentlige Hjelpekilder. Det voldsomste og meest omfattende Angreb
skede i 836, da Nordmændene foruden Dorestad ogsaa herjede Antwerpen og
Handelspladsen Witla (Geer-Vliet); de trængte heelt op til Mecheln, hvor de
opbrændte St. Rumolds Kirke og herjede Byen; de standsede først ved Lier i Brabant,
hvor de forgjæves søgte at opbrænde St. Gommars Kirke, og hvor to af deres
Anførere, Rolf og Ragnar, pludselig døde: en Begivenhed, hvori Landets Indbyggere
naturligviis saa Helgenens beskyttende Virksomhed2. Ved denne Lejlighed heder det
udtrykkeligt, at Nordmændene havde Daner og Saxer i Følge med sig3. Det følgende
Aar herjede de Walcheren og dræbte deres oven omtalte Landsmand, Herning
Half danssøn; og Kejseren, der allerede havde bestemt sig til at rejse til Rom,
maatte nu indstille Rejsen og drage til Nimwegen, der ikke ligger langt fra
Dorestad, hvor Nordmændene allerede vare komne, og huserede paa sædvanlig Viis.
Ved Efterretningen om Kejserens Nærmelse skyndte de sig bort. Kejseren foretog
nu en alvorlig Undersøgelse af Kyst vogternes Færd. Det viste sig, at flere af
Friserne havde viist sig ulydige, (rimeligviis havde de spillet under Dække med
Nordmændene) og saavel de gejstlige som verdslige Herrer fik derfor streng
Befaling at holde dem til Lydighed, ligesom der ogsaa blev givet Befaling til at have
en Flaade i Beredskab4.
Imidlertid havde den gamle Kejser deelt Landene mellem sine Sønner, og
Hlothar havde foruden Italien faaet det meste af hvad der laa østenfor Maas,
saaledes ogsaa Frisland. Der var altsaa, som man skulde formode, ikke længer
1 Bertin. Annaler, I. 428—431. Xantenske Annaler, Pertz. II. p. 225, 226. Enhard af Fulda, Pertz. I.
360, 361. Sigebert af Gemblours, Pertz. VIII. 339.
2 Gesta S. Gommari, citeret i Haræus, Ann. Brabant, I. p. 67. Pertz. I. Rolf skal være død af
Blodgang, Ragnar først slagen med Blindhed og derpaa ynkeligt omkommen. Det vil nedenfor blive omtalt,
hvorledes denne Ragnar synes at være den samme som den Ragnar, der i paalidelige Krøniker omtales
ved 845, 846.
8 Iperii Chron. ap. Martene, III. 511.
4 Prudentius af Troyes, hos Pertz. I. p. 431, 432. Fulda-Annalerne, Pertz, I. 361.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
