Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
VIKINGETOG
gik, bleven falskelig anklaget hos Hlothar for Forræderi, og holdt i Forvaring.
Men han havde fundet Lejlighed til at flygte, og havde taget sin Tilflugt til Kong
Ludvig den tydske, i hvis Rige han en Stund opholdt sig blandt de nordalbingiske
Saxer, altsaa i Haralds gamle Lehn; her samlede han, heder det, en Hær af Daner,
og gav sig til at herje paa Kysterne af Hlothars Riger, hvor han endelig satte sig
saa fast i Besiddelse af Dorestad (850), at Hlothar ej formaaede at jage ham bort,
men maatte bekvemme sig til at tage ham til Naade og give ham Dorestad med
de tilgrændsende Grevskaber, rimeligviis det saakaldte Kennemarland, i
Forlening1. Naar vi læse om Plyndringstog, som Nordmændene i Aarene 845, 846 og
847 f ore toge til Flandern, i hvilket sidste Aar det allerede lykkedes dem at indtage
Dorestad2, bliver det os klart at Anføreren for disse Tog maa have været Rørek,
at denne tillige i Aarene 849 og 850 har ført Krig med Kong Erik og tvunget ham
til at afstaa en Deel af sit Rige, men endelig, efter at have opnaaet dette, med
fornyet Kraft og Held har hjemsøgt Frisland. Den anden Frænde af Kong Erik,
der tilligemed Rørek foruroligede ham i Aaret 850, kan neppe have været nogen
anden end Gudrød (Godfrid) Haralds Søn, om hvem det udtrykkeligt heder at han
fem Aar senere (855) efter Erik den ældres Død, i Forbindelse med Rørek drog
tilbage til sit Fædreland for at komme i Besiddelse af Riget, men maatte tillige
med ham vende tilbage til Frisland med uforrettet Sag, da de ej fandt nogen
Bistand3. Gudrød gjorde ogsaa et Tog opad Scheldefloden, hvorfra Hlothar og
Karl med forenede Kræfter søgte at drive ham tilbage, men forgjæves. De bleve
nødte til at indgaa Forlig med ham, og give ham et Stykke Land i Forlening (853)4.
Flandern og Frisland var ikke det eneste Sted, hvor Nordmændene satte sig
fast. De havde paa denne Tid allerede skaffet sig Fodfæste ved Mundingen af
de fleste betydelige Floder i Frankrige. Fra 843 af synes en Afdeling af dem at
Fange derfor foreslog dem at raadspørge de Christnes Gud, hvilket de og gjorde, og med Held; at derpaa
deres Konge Roricus med hele sit hedenske Folk i 14 Dage afholdt sig fra at nyde Kjød og Mjød og fra al
Kamp, og sendte Fangerne tilbage til deres Fædreland. Da andre Skrifter, der maa være paalidelige, især
den samtidige Munk Aimoin (de mirac. Sti. Germani ap. Mabillon, Aet. SS. Ben. IV. 108 cfr. Fragm. de
Nortmannis, Duchéne II. 656) fortælle at Ragnar først døde efter at være kommen hjem, saa godt som i
Kong Eriks Nærværelse 846; da man desuden veed at Rørek allerede siden 826 var Christen, da Erik just
fra 846 af begynder at vise sig Christendommen gunstigere, og da endelig Eriks Navn, saaledes som det
af Frankerne skrives, nemlig Horich, saare let kan forvexles med Rorich, bliver det utvivlsomt, at det her
virkelig ikke er Rørek, men Erik, som menes.
1 Rudolf af Fulda, hos Pertz. I. 366.
8 Xant. Ann. Pertz. II. 228. Chron. Norm. Pertz. I. p. 533. Prudent. af Troyes Pertz. I. p. 442.
Sige-bert af Gemblours, Pertz. VIII. 339. Rudolf af Fulda, Pertz. I. 365.
8 Prudentius af Troyes, Pertz. I. 449.
4 Prudentius af Troyes, Pertz. I. 447, 448. Nogle have antaget, at det var Normandie, som Gudrød
fik, og at saaledes Nordmændene allerede paa denne Tid skulde have begyndt at nedsætte sig der.
Rimeligere er det dog, at han har faaet et Lehn nærmere Frisland, maaskee ved Schelden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
