Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOG TIL SPANIEN OG MIDDELHAVET 65
have taget fast Ophold ved Loireflodens Munding. Efter at have herjet Byen
Nantes og dræbt Biskoppen og mange Prester foruden en Mængde Lægfolk af
begge Kjøn, plyndrede de de nedre Egne af Aquitanien; endelig, heder det, sloge
de sig ned paa en 0, førte Huse derover fra Fastlandet og besluttede at overvintre
her, som om de vilde blive der for bestandig1. Denne 0 er rimeligviis den før
omtalte Her eller Noirmoutier, hvor de allerede tidligere havde været. Disse
Nordmænd kaldes i en paalidelig Krønike udtrykkeligt «Vestfoldinger»2, de have
saaledes enten været fra Vestfold, eller de have staaet under vestfoldske
Kongesønners Anførsel. En anden Afdeling hjemsøgte Gironden og gik lige op til Toulouse.
Derfra droge de til Nordspanien og angrebe Galicien, hvis Indbyggere dog
forsvarede sig tappert og dreve dem tilbage med stort Tab. En Deel af dem vendte
nu tilbage til Bordeaux, som de herjede; andre forsøgte sin Lykke i de sydligere
Dele af Spanien og sejlede opad Guadalquivir til Sevilla, som de belejrede i 14
Dage. Efter et blodigt Slag mod Maurerne droge de til Cadiz og andre Steder,
skjændende og brændende hvor de kom frem; endelig vendte de tilbage til Sevilla,
og kæmpede paany en heel Dag med Maurerne, der mistede en Mængde Folk.
Ved Efterretningen herom samlede den mauriske Emir Abdorrahman en stor
Hær, og nødte efter en lang og haardnakket Kamp Nordmændene til at vige. Det
var især de fortrinlige Krigsmaskiner, som baade her og tidligere i Galicien gjorde
Udslaget. Efter nogle faa Dages Ophold i Nærheden af Sevilla begave de sig,
ved Efterretningen om at Abdorrahman samlede en ny Hær og Flaade, bort igjen,
og droge over Lissabon tilbage3, rimeligviis til Gironden, da vi erfare at
Nordmændene i Aaret 845 satte sig fast i Aquitanien4. Saaledes vare Nordgermanerne,
hvis Bekjendtskab som «Russer» Araberne allerede forlængst havde gjort i Østen,
ogsaa nu paa Andalusiens Sletter komne i Berørelse med Moslemerne; og det er
et sterkt Beviis paa de videnskabeligt dannede Arabers Indsigt i Geographien
og de ethnographiske Forhold, at de ogsaa i de Nordmænd, der herjede i Spanien,
gj enkj endte det samme Folk, som de i Østen plejede at kalde Russer5. Et nyt
Tog til Nordspanien (Asturien) omtales ved 850, og samme Aar blev Bordeaux
opbrændt6. Der tales endog hos en arabisk Forfatter om hyppigere Gjentagelser
1 Prudentius af Troyes, Pertz. I. p. 439, 440. Chron. Mon. S. Andegav. Duchéne, Ser. rer. Norm. p. 20
2 Chron. Aquit. Pertz. II. p. 253.
3 Prud. af Troyes, Pertz. I. p. 440, 441. Ahmed EI Katib, hos Frähn, Bulletin scientifique IV. No. 9,
10. Jvfr. Kunik, die Berufung der schwed. Rodsen, II. p. 285, fgg.
4 Ademar hist. Pertz. VI. p. 121.
5 Araberne kalde disse Nordmænd deels «EI Rus», deels «EI Madschus», d. e. Vantroende, egentlig
Magier.
6 Fragm. Armoric, ap. Martene, II. 833. Forskjellige arabiske Forfattere, citerede i Pascal de Gayngos:
the history of the Mohammetan Dynasty in Spain. II. p. 116. 434.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
