Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
VIKINGETOG
af disse Tog. Man maa derfor antage, at Gironde-Nordmændene oftere, end det
af frankiske Skribenter omtales, indfandt sig i Spanien1. Fra 841 af var Seinens
Munding besat med Vikingehære2, de satte sig fast paa en liden 0 nærvedOissel3,
og foretoge herfra ødelæggende Plyndringer langt op i Landet. Især hjemsøgte
de Rouen og Paris, hvilken sidste Stad de erobrede og mishandlede i 845, 857,
8614. Paa samme Maade strejfede Loire-Nordmændene i Aarene 853, 854, 856
og 857 op til Tours, Blois, Orleans; i 865 lige til Fleury, hvis Kloster de brændte5.
Ikke sjælden vovede Vikingerne sig over fra den ene Flod til den anden og flere
Mile op i Landet, udbredende Død og Ødelæggelse hvor de kom frem. Endelig
vovede de sig ogsaa ind i Middelhavet (859—860), herjede paa Spanien og
Mauri-tanien, plyndrede Majorca og Formentera, og skulle være komne til Grækenland;
de løb op ad Rhonefloden, og sloge sig, efter at have plyndret nogle Byer og
Klostre, ned paa Øen Camargue ved Rhonemundingen. Herfra trængte de op lige
til Valence, siden gjorde de et Tog til Italiens Kyst og herjede Pisa tillige med
nogle andre Byer6. Paa samme Tid havde en anden Hob, bestaaende af Daner,
sat sig fast i Nordfrankrige ved Mundingen af Elven Somme. Kong Karl den
skaldede formaaede intet mod disse talrige Sværme, der aldeles spillede Mester
i Landet. Han havde kun det Middel, at kjøbe den ene Sværm til at bekrige den
anden. Saaledes havde han faaet det Løfte af Vikingerne i Somme, at de mod
en Betaling af 3000 Pund Sølv skulde forjage Nordmændene i Seinen, og Karl
paalagde i den Anledning en svær Skat, fra hvilken ikke engang Gejstligheden
1 Udtog af et geogr. Skrift fra 12te Aarhundrede, anført hos Makkari i hans Annaler. Nordmændene
beskrives her udførligt saaledes: «Der plejede at vise sig i Havet nogle store Skibe, som Andalusierne
kaldte Karakir, med et firkantet Sejl fortil, og et andet agter. De vare bemandede med Folk’af en Nation,
kaldet Madschus, Folk af stor Kraft og Bestemthed, med megen Øvelse i Sejlads, og som ved deres
Landgange paa Kysterne ødelagde alt med Ild og Sverd, og øvede uhørte Plyndringer og Grusomheder, saa at
Indbyggerne ved Synet af dem flygtede med deres Kostbarheder til Bjergene, og hele Kysten blev
folketom. Disse Barbarers Angreb vare periodiske, de fandt Sted hvert 6te eller 7de Aar. Antallet af deres
Skibe var aldrig mindre end 40, undertiden gik det op til 100. De fortærede alt hvad de traf paa Søen.
De kjendte Sømerket paa et Taarn i Cadiz, og, rettende sig derefter, kunde de altid finde Indløbet til
Strædet, styre ind i Middelhavet, herje Andalusiens Kyster og Øerne i Nærheden; undertiden kom de endog
paa disse Herjetog lige til Syriens Kyster. Men da Sømerket (egentlig et Afgudsbillede paa Taarnet) var
nedtaget efter Ali Ebn Maimuns Befaling (c. 1146) hørte man ej mere til dette Folk eller saa man mere
til deres Karakirs i disse Farvande, med Undtagelse af tvende, hvoraf det ene led Skibbrud paa Kysterne
ved Mersu-l-Madschus (Magierhavnen), det andet tæt ved Forbjerget Alaghar (Trafalgar)». Gayngos I. p.
74, 80. — Det synes dog neppe rimeligt, at Vikingetogene skulde have været fortsatte saa længe, som det
her siges. Enten maa derfor Angivelsen være upaalidelig, eller et andet Folk (Vender?) maa være traadt
i Nordmændenes Sted.
2 Fragm. Fontanellense, Pertz. II. 301. * Prud. af Troyes. Pertz. I. 451, 452.
* Rudolf af Fulda, Pertz. I. 364. Prudentius af Troyes, Pertz. I. 441, 442, 450, 454. Fragm. Fon-
tanell. Pertz. II. 302. Hincmar af Reims, Pertz. I. 456. Chron. Nordm. Pertz. I. 533.
s Prudentius af Troyes, Pertz. I. 448, 449, 450. Xanten-Ann. Pertz. II. 220.
• Prud. af Troyes, Pertz. I. 453, 454.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
