Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HASTING 67
blev fritagen1. Men Pengesummen blev ikke ordentligt betalt, og istedetfor at
drage mod Seine-Nordmændene, satte hine Vikinger over til England, hvor de
indtoge Winchester. Herfra bleve de dog forjagede af de wessexiske Høvdinger,
og nu endelig sejlede de opad Seinen og begyndte at belejre Seine-Nordmændene
i disses Borg paa Øen ved Oissel, imod at Karl forpligtede sig til at forhøje
Betalingen fra 3000 til 5000 Pund Sølv, og derhos sende dem rigelig Tilførsel, for at
de ej skulde plyndre. En anden Hær af Daner kom siden til, og forenede sig med
dem. Da de Belejrede efter en Tids Forløb merkede at de ikke længer kunde
holde sig, hjalp de sig uden Videre ved at byde Kongen over; de betalte 6000 Pund,
deels i Guld, deels i Sølv, til Belejrerne, som nu ophævede Belejringen, sluttede
Forbund med dem, og sejlede ud af Seinen til Havet igjen. Da Vintren her
hindrede dem i at drage ud paa noget nyt Tog, fordeelte de sig i Vinterkvarterer i
forskjellige Byer lige til henimod Paris2.
Historien har opbevaret Navnene paa flere af de nordiske Høvdinger, der
hjemsøgte Frankrige. I Spidsen for Loire-Nordmændene nævnes den af sine
Vikingebedrifter i Frankrige saa berømte Hasting3. Hans første Angreb skal
allerede have fundet Sted i 841; da, fortælles der, sejlede han op ad Loire med en
stor Skare af Daner, lagde Amboise i Aske, herjede Landet mellem Loire og Cher,
og belejrede endelig Tours, men Indbyggerne bragte deres Skytshelgen St. Martins
Been op paa Muren, og derved bleve de Danske drevne paa Flugten med stort
Tab4. Der er imidlertid meget, som taler for at antage dette Tog for det samme
store Tog opad Loire, hvilket samtidige Annalister omtale i 843. Thi vi ville
nedenfor see, at flere af den saakaldte Hastings Hovedbedrifter sættes to Aar
for tidligt, ligesom hans Tilværelse i det Hele taget er mere end tvivlsom. Han
nævnes ikke af de samtidige Annalister, men spiller derimod en desto større Rolle
hos yngre Skribenter. Han udgives, besynderligt nok, for at være en fød
Franskmand af den simpleste Herkomst, fra en Landsby i Nærheden af Troyes. Af
Ærgjerrighed skal han have forsøgt sin Lykke hos Nordmændene, og snart have
erhvervet stor Anseelse iblandt dem5. Han opfostrede, fortælles der, Kong Lodbroks
Søn Bjørn Jernside, og da denne efter Landets Skik med en stor Skare unge
Mennesker ved Lodkastning var bleven nødsaget til at forlade sit overbefolkede
Fædreland, fulgte Hasting med som Anfører, og samlede om sig en Mængde stridslystne
1 Om Skatten se Karls Edikt af Mai 861. Capitulare Carisiaci Pertz. III. 476, 477.
2 Prud. af Troyes og Hincmar af Reims, Pertz. I. p. 454—456.
3 Hans Navn skrives forskjelligt: Alstagnus, Alstignus, Alstinnus, Hastingus, o. s. v. Det synes som
om forskjellige Navne, Halstein, Adalstein, Hasting have forsværet Forfatteren.
4 Chronicon Turonense, fra 1225, hos Duchene; Ser. rer. Norm. p. 25.
6 Glaber Rodulphus, de pagan. piagis, hos Pertz. IX. p. 58, (fra det Ilte Aarhundredes Midte).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
