- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
68

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

VIKINGETOG

Folk. Førend han viste sig i Loire, havde han herjet i Flandern, og strejfet lige
op til Noyon1. I Aaret 843 skal han med Bjørn have hjemsøgt Paris. Men da
samtidige Annalister ej vide af nogen Plyndring af Paris førend i 845, er det
tydeligt at det er denne, hvortil der sigtes, og at den (ligesom Toget opad Loire) er
sat to Aar tidligere end den virkelig fandt Sted2. Endnu engang nævnes han to
Aar for tidligt, hvor der tales om et Tog, han i Aaret 857 skal have foretaget til
Italien. Thi dette Tog er umiskjendeligt det forhen omtalte til Rhonemundingen,
Grækenland og Italiens Vestkyst, hvilket ældre Krøniker henføre til 859 og 8603.
Hasting, fortælles der, begyndte at fatte endnu ærgjerrigere Planer, og at tragte
efter det kejserlige Diadem. Han besluttede at overfalde Rom, og sejlede ind i
Middelhavet, men en Storm drev hans Flaade til Byen Luna nær ved Carrara.
Hast ing troede imidlertid at dette var Rom, og udfandt en List, for med Lethed
at faa den erobret. Han sendte Bud til Biskoppen og Befalingsmanden med den
Hilsen, at han kun af Storm var fordreven didhen paa sin Hjemrejse, at han
havde fredelige Hensigter og desuden laa dødeligt syg; hans ydmyge Ønske var
kun at blive optagen i de Christnes Tal. Glade herover, tilsagde Biskoppen og
Befalingsmanden ham Fred og Venskab. Byens Porte aabnedes for hans Mænd;
han blev baaren til Kirken og døbt, idet Biskoppen og Befalingsmanden selv stode
Fadder til ham. Derpaa blev han bragt ombord igjen. Natten efter opstaar der
en forfærdelig Veklage blandt de Fremmede, det heder at Hasting er død, og at
han skal begraves ved Kirken. Virkelig kommer et Ligtog, hvor Hasting bæres
paa en Baare som død, og Biskoppen staar rede til at holde Sjælemesse for ham,
da han med eet springer lys levende ned af Baaren, kaster Ligklæderne og staar
i fuld Rustning. Hans Folk kaste ligeledes Kapperne af, og staa fuldrustede der,
selv fælder han Biskoppen og Befalingsmanden, hans Mænd anrette et skrækkeligt
Blodbad, og erobre Byen. De erfarede nu at denne By ikke var Rom, og da de
ej havde Udsigt til at gjøre flere Erobringer, besluttede de at drage hjem. Paa
Hjemvejen led Bjørn Skibbrud ved Englands Kyst, og reddede med Nød og neppe
Livet; derfra satte han over til Frisland, hvor han døde. Hasting begav sig til
Kong Karl, forlangte og fik Fred, og blev forlenet med Chartres.

At der blandt de nordmanniske Høvdinger paa denne Tid ogsaa har været
en ved Navn Hasting, kan ikke ligefrem benegtes, men at han neppe har spillet
den Rolle, de Forfattere, der omtale ham, ønske at tillægge ham, maa antages

1 Villjam af Jumiéges (mellem 1066 og 1097) hoa Duchåne, Ser. rer. Norm. p. 216—219.

2 Benoit de St. Maur (Michels Udg.) S. 31, 33. Robert Wace, Roman de Rou v. 314, 349, 396.

3 Dudo, de Moribus et Actis Norm. hos Duchéne, Ser. rer. Norm. S. 64, 65. Villjam af Jumiéges
sammesteds S. 220, 221. Ordric Vitalis, sammesteds S. 458. Robert Wace v. 458 fgg. Benoit de St. Maur 1.
I. v. 1163 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free