Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HASTING
69
som vist. Ikke alene er det mistænkeligt, at de samtidige Annaler ej nævne hans
Navn1 og sætte de større Foretagender, hvori han skal have deeltaget, to Aar
sildigere end hine Forfattere2, men den Krigslist, hvorved han skal have erobret
Luna, er ej andet end hvad der hos andre, nordiske og fremmede Forfattere,
tillægges andre enten nordiske, eller nordmanniske, eller i den nordmanniske
Historie indgribende Helte, nemlig den norske Konge Harald Haardraade, den
danske Kong Frode, de nordmanniske Fyrster Robert Viskard og Roger i Italien,
og den tydske Kejser og nordmannisk-neapolitanske Konge Frederik II3. Dertil
kommer, at man ikke engang er paa det rene med hans Navn, siden en Forfatter
kan sige, at han sædvanligviis plejede at kaldes Gurmund4, et Navn, der ogsaa
af en anden Forfatter tillægges en norsk Høvding, som havde været med paa
Toget til Afrika, og efter at have udført Heltebedrifter i England, endelig blev
dræbt enten i Frankrige eller Wales5. Hvad der endelig gjør Udslaget, og hvad
der stempler denne Hasting, hvis Bedrifter vi her have skildret, til en i sildigere
Tider opdigtet Sagnfigur, er at vi i de paalidelige engelske og franske Annaler
fra anden Halvdeel af det 9de Aarhundrede finde mellem Aarene 867 og 893 en
1 Prudentius af Troyes (1. c.) nævner kun korteligt Toget opad Loire 843, til Paris 845 og til
Middelhavet m. m. 859, 860, uden dog at anføre noget enkelt Navn, end sige Hastings. Det første historiske Skrift,
hvori Hasting omtales, er et af Duchéne S. 25 meddeelt Brudstykke af en Krønike, der synes at være
forfattet af en Munk fra Klostret i Fleury. Det slutter med Gange-Rolfs Død 931, og kan saaledes ej være
skrevet før denne Tid; men er maaskee endog meget yngre. Den næste Forfatter, der nævner Hasting,
er Dudo, der skrev mellem 996 og 1026. De øvrige ere yngre, Villjam af Jumiéges fra Aarene 1066—1097;
Robert Wace og Benoit de St. Maur fra henved 1175; Ordric Vitalis fra c. 1120.
2 Nemlig Toget opad Loire 841 istf. 843, til Paris 843 istf. 845, og til Italien 857 istf. 859.
3 Har. Haarf. Saga, hos Snorre, Cap. 6. Saxo, 2den Bog, S. 66. Guilelmus Appulus, hos Muratori,
Vol. 5. Det tillægges ogsaa Roger af Sicilien hos Otto af Freising, Kejser Frederik II. hos Matthæus af Paris.
4 Se Vetus Chron. Monach. Floriac., hos Duchéne, Hist. Norm, Ser. p. 32.
5 Giraldus Cambrensis, Topogr. Hibern. Cap. 38—40. Camdens Udg. S. 748, 749. Girald yttrer her
sin Forundring over at det engelske Folk ikke nævner Thorgisl (se herom nedenfor S. 77), men Gurmund,
som Irlands Undertvinger. «Denne Gurmund», siger han, «kom fra Afrika til Irland og blev derfra kaldt
af Saxerne til England, hvor han indtog Cirencester, som han ved Hjelp af Spurve satte Ild paa. Han
undertvang derpaa Bretland efter at have fordrevet dets Konge, og blev sidenefter dræbt i Gallien (maaskee
snarere Wales, pays des Galles). Han var rimeligviis en Nordmand». Denne Gurmund, Nordmand og
vendende tilbage fra Afrika, er øjensynligt den samme Gurmund, alias Hasting, som var med paa
Middel-havstoget, og ligesom de nordmanniske Skribenter tillægge Hasting et af de Krigspuds, vore Kongesagaer
fortælle om Harald Haardraade, og som ellers tillægges andre nordiske og nordmanniske Fyrster, saaledes
tillægger Girald Gurmund et andet, der ligeledes fortælles om Harald, hvilket Saxo tillægger Hadding (got.
Hazdiggs, der i Latin gjengives Hastingus) og Fridleif, og de russiske Annaler Storfyrstinde Olga (Helga).
Da nu Gurmund, skjønt ogsaa hans Historie er udsmykket, dog ikke senere dukker op igjen i Annalerne, og
de Forfattere, der tale om ham, ere enige i at lade ham deeltage i Middelhavstoget, er det langt rimeligere
at han er en virkelig historisk Person, end den ældre Hasting. — Det maa dog ellers bemerkes, at den paa
Kong Alfreds Tid saa bekjendte Vikingekonge Gudrum (Gudorm, Gorm) ogsaa af enkelte Skribenter
kaldes Gurmund (se nedf.) og at den samme Gudrum antog Navnet Ædhelstan, der let kunde forvanskes til
Alstanus, Alstagnus, og f. Ex. af Thjodrek Munk Cap. 2 gjengives Halstanus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
