Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
VIKINGETOG
historisk Hasting, om hvis virkelige Tilværelse der ej kan være mindste Tvivl,
hvis Bedrifter tillige ere frie for de romantiske Udpyntninger, der næsten ganske
optage Beretningerne om den ældre Hasting, og hvilken endelig udtrykkelig det
Tog op ad Loire tillægges, der i den ovenfor meddeelte Beretning henføres til
Aaret 8411. Fortællingen om Nordmændenes Bedrifter i Loiren og Seinen 843 og
845, og isærdeleshed om deres Tog til Italien og Sydfrankrige 859 og 860 maa,
som man tydeligt kan see, have levet i Folkesagnet. Om Lunas Indtagelse var
der endog Sagn i Italien2. Endog i Norden maa et dunkelt Sagn have vedligeholdt
sig derom, thi hvor meget end den Beretning, Ragnar Lodbroks Saga meddeler
om Togene til Wiflisburg og Luna kan være forvansket ved fremmede, nyere
Tilsætninger, saa indeholder den dog saa meget, der bærer Præg af Oprindelighed
og Egthed3, at den umuligt kan antages, heelt og holdent at være laant fra
udenlandske Krøniker og Digte, og man gjenkjender dog ved første Øjekast den
Begivenhed, den omhandler, for at være den samme som den, der af de nordmanniske
Forfattere tillægges Hasting. Begivenheden var i sig selv saa merkelig, at
Sagnfortællerne følte Trangen til at knytte den til et bestemt historisk Navn. De
nordmanniske Forfattere valgte Hasting. De kunde ej vælge Gange-Rolf, da de
vidste at han ej havde været i Italien. De holdt sig derfor til den næst ham
berømteste Helt, Hasting, hvis Bedrifter ikke, som Rolfs, alene havde indskrænket
1 En af de vigtigste Omstændigheder ved den i Chron. Turonense (se ovenf. 67) meddeelte
Beretning om Hastings Tog til Tours og Amboise, er at den hellige St. Martins Legeme blev bragt op paa Muren
for at skræmme de Danske bort, og at Byens Borgere derpaa flygtede bort med det til Auxerre, hvor det
bevaredes en Tidlang. Denne Begivenhed henføres her til Kejser Hlothars 1ste Aar, altsaa 841. Men i
et, som det synes, langt ældre Krønikebrudstykke, kaldt Gesta Dominorum Ambaziensium, meddeelt hos
Duchéne, S. 24, henføres den samme Begivenhed, og med udtrykkelig Navngivelse af Hasting, her
kaldt Hvasten, til Tiden efter Karl den skaldedes Død 877. Heller ikke veed den paalidelige
Pruden-tius af Troyes noget at fortælle om Indtagelsen af Tours ved det store Tog til Nantes 843. Det er
altsaa tydeligt, at alt hvad der nævnes derom, Hasting iberegnet, tilhører Tiden efter 877, eller
mellem 877 og 882, da Hasting traadte i Kong Ludvig den tredies Tjeneste. Endog den ovennævnte
Monachus Floriacensis, der fortæller at Hasting (Alstagnus) sædvanligviis kaldtes Gurmund og beretter
om hans Tog til Luna, lader Angrebet paa Tours skee i Karl den enfoldiges Dage, og nævner Rollo d. e.
Gange-Rolf, som Hovedmanden. Dette viser tillige at dette Brudstykke ej kan anføres som nogen
Autoritet for Hastings Navn.
2 En Notits derom findes i et Krønikebrudstykke paaberaabt i Muratoris Antiquit. ital. I. p. 25: Lunæ
civitas in Italia a Normannis dolo capta. Dette Brudstykke er dog maaskee laant fra frankiske
Annalister. Derimod meddeler Leandro Alberti i sin Descrizzione di tutta Italia (Bologna 1550) et eget Sagn
om Limas Indtagelse, der ligner Fortællingen om Romeo og Julie. Fyrsten af Luna og Kejserens unge
Hustru fattede Kjærlighed til hinanden; hun anstillede sig død og blev begraven, men undslap derved
til sin Elsker; Kejseren hevnede sig ved at ødelægge Lima.
8 Det heder saaledes f. Ex. at da de, efter at have indtaget Lima, agtede sig til Rom, kom der en
gammel vejfarende Mand, hvilken de spurgte om Vejen til Rom; han viste to Par Jernsko, han paa Vejen
til Rom havde udslidt, og dette overtydede dem om at de ej kunde naa derhen, hvorfor de vendte om.
(Ragnars S. Cap. 13). I Nornagests S. Cap. 9 gjentages Fortællingen, og Bjørn Jernside nævnes
udtrykkelig som Hovedmanden for Toget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
