Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRN JERNSIDE
71
sig til Nordfrankrige. De udsmykkede tillige Beretningen med endeel Sagn, der
synes at have været egne for Nordgermanerne, og at have fulgt dem i alle deres
Udvandringer. Vore egne Forfattere valgte deres fornemste Sagnhelte fra hiin
Tid, nemlig Ragnar Lodbroks Sønner. Og forsaavidt der her kunde være Tale
om at nævne visse navngivne Høvdinger som Anførere paa det italienske Tog,
var det ogsaa i sig selv rimeligere at gjette paa de yngre saakaldte
Lodbroks-sønner, end paa Hasting. Hvad Navnet Gurmund angaar, da kunde det lige
saavel være laant fra den paa Alfreds Tid bekjendte Vikingehøvding Gudrum,
som Navnet Hasting er laant fra den sildigere Hasting.
Hvad den Bjørn Jernside angaar, der skulde have ledsaget Hasting som hans
Fostersøn, da staar hans Personlighed paa endnu svagere Fødder. End ikke den
nordmanniske Forfatter Dudo, fra Begyndelsen af Ilte Aarhundrede, der ellers
nævner Hasting, veed noget om Bjørn; den første, der omtaler ham, er en
Forfatter fra Slutningen af det Ilte Aarhundrede, og hans Navn anføres endog i en
Form (Bier), der øjensynligt er laant fra nordmannisk-franske Sange eller
Krøniker, eftersom den Form, hvorunder Navnet Bjørn forekommer i de paalidelige
Annaler fra 9de Aarhundrede, er Bern eller Berno1. Bjørn maa saaledes være
kommen ind i Sagnet om Hasting ved Midten af det Ilte Aarhundrede. Men paa
denne Tid havde der, især ved Knut den Mægtiges Erobring af England og den
Mængde Nordboer, som derved kom i Berørelse med Nordmannerne, været
Anledning nok for disse til at lære de nordiske Sagn om Lodbroks Sønner at kjende,
og at anvende dem i sine egne Kvad og Fortællinger. Og virkelig begynder ogsaa
Navnet Lodbrok først fra denne Tid af at vise sig hos de nordmanniske Chronister.
Det er saaledes at antage, at disses Bjørn Jernside er laant fra den nordiske
Sagnkreds om Lodbrok og hans Sønner2. Men forsaavidt de yngre Lodbrokssønner
virkelig vare Hovedanførerne paa Toget til Italien, er det ikke usandsynligt, at
en af dem kan have hedt Bjørn, paa Grund af den almindelige Skik, at opkalde
Forfædre3. En samtidig Chronist nævner desuden en Berno Nortmannus, der i
Aaret 855 sejlede op ad Seinen med en stor Flaade, forenede sig med nogle andre,
1 Na,vnet Bjørn gjengives altid med Bier hos Robert Wace og Benoit; det gjengives med Bern i Vita
Ansgarii, med Berno i Fontenelle-Annalerne 855 og 856.
2 Det nys omtalte Sted i Nornagests Saga viser, at Bjørn Jernside har været anseet i Norden som
Hovedmanden ved Toget til Viflisborg og Luna.
3 Det er endog sandsynligt, at han kan have ført Tilnavnet «Jernside», da endogsaa Tilnavne oftere
gjentages. Men han var naturligviis ikke, som de nordmanniske Forfattere sige, Søn af den danske Konge.
Hvad forresten Toget til Luna angaar, da have nogle troet at Luna er bleven forvexlet med Pisa, der ifølge
den paalidelige Prudentius i Aaret 860 virkelig blev herjet. Men Sagnet knytter sig saa bestemt til Luna,
det nævnes endog i den islandske Abbed Nikolas’s Rejseberetning (Werlauffs Symbolæ ad geogr. med.
ævi) og Prudentius siger selv at Pisa «og andre Stæder bleve herjede».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
