Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
RAGNAR. AASGEIR
tidligere ankomne Vikinger, anførte af en Sigtrygg, og strejfede med dem heelt
op til Perche i Champagne. Karl den skaldede slog ham, heder det, i et stort Slag,
og Sigtrygg forlod ogsaa i det følgende Aar Seinen, men Bjørn byggede sig en
Borg paa en 0 i Seinen (rimeligviis har han kastet sig ind i Borgen ved Oissel)
hvor Karl forgjæves belejrede ham. Ved et For Ug i Verberie skal han have traadt
i Karls Tjeneste (858), dog henføres hiin Belejring af hans Borg til 859.
Underkastelsen har saaledes neppe været oprigtig. Den nysnævnte Sigtrygg havde
allerede i 852 tilligemed Gudrød været oppe i Seinen, og overvintret der til 853.
Da var det at Gudrød modtog et Stykke Land til Forlening; Sigtrygg drog til
Loiren, hvor han var med at herje Nantes (853), men blev saaret. Siden vendte
han tilbage til Seinen, satte sig fast ved Pitres, og forenede sig endelig med Bjørn1.
Ved Angrebet paa Paris i Aaret 845 var ifølge samtidige Beretninger en vis
Ragnar Nordmændenes Anfører. Han plyndrede Byen og Klosteret St. Germain,
og lod sig først mod en Betaling af 7000 Pund Sølv bevæge til at drage bort. Men
hans Folk skulle, som det berettes, paa Hjemvejen være blevne slagne med
Blindhed og Afsindighed, saa at en Mængde satte Livet til. Han selv skal efter
Hjemkomsten have rost sig for Kong Erik af sine Bedrifter, men pludselig være betagen
af de frygteligste Smerter, hvoraf han ynkeligt døde2. Det er ovenfor omtalt,
hvorledes en Nordmannahøvding ved Navn Ragnar døde, slagen med Blindhed
og under de største Lidelser, efter Voldshandlingen i St. Gommars Kirke i Lier
836®. Man fristes til at antage, at det er den samme Ragnar, som paa begge Steder
er meent, men da den Beretning, der lader ham herje Paris, er den ældste, maa
man give den Fortrinet. Usandsynligt er det ikke, at denne Ragnar af vore
Forfædre kan have været forvexlet med Ragnar Lodbrok, og at flere af de Bedrifter,
Kraakumaal tillægger denne, ere udførte af ham. Muligt, at han har været de
yngre Lodbroks-Sønners Fader, men med Vished lader sig naturligviis intet sige
derom.
Blandt Seine-Nordmannernes Anførere nævnes i paalidelige Kilder ogsaa en
vis Aasgeir. I Aaret 841 sejlede han op ad Seinen, opbrændte Rouen, og derpaa
Klosteret Jumiéges. Klosteret Fontenelle løskjøbte sig fra Ødelæggelsen med
6 Pund og Munkene fra St. Denys kjøbte endeel Fanger tilbage for 26 Pund. Da
den kongelige Befalingsmand Wulfhard nærmede sig med en Hær, trak de sig til-
1 Chron. Fontanell, hos Pertz. II. 230. Sigtrygg kaldes her Sidroc. Det er ikke usandsynligt, at han
af senere nordiske Historikere har været forvexlet med en Sigfrid, der senere nævnes i Forbindelse med
Godfrid, og baade Sidroc og Sigfrid med Sigurd Orm i Øje. Sidroc er maaskee den samme som den
Sigtrygg, der i 852 kom til Irland og erhvervede Waterford.
2 Aimoinus de mirac. S. Germ. i Mabillons Aet. SS. Ben. IV. 108. Fragm. de Norm. hos Duchéne II.
p. 656. Chron. Font. Pertz II 302. 3 Se ovenfor S. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
