Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELSE AF ISLAND 73
bage uden at vove noget Slag. Ti Aar senere viste Aasgeir sig atter i Seinen, efter
at han, som det fortælles, i 11 Aar havde herj et den hele Kyst mellem Seinen
og Bordeaux. Han opbrændte Klosteret Fontenelle, og lagde siden Beauvais i
Aske; paa Tilbagevejen blev han angreben af Frankerne, og tabte ikke faa Folk,
men han søgte Skjul i Skovene og undkom saaledes om Natten til Skibene. Han
havde opholdt sig i Seine-Egnene fra 13de Oktober 851 til 5 Juni 852. Derpaa
drog han belæsset med Bytte tilbage til Bordeaux. Slig Ødelæggelse, tilføjes der,
havde man endnu ikke seet ved Seinen1. Høvdingen for de Daner ved Somme,
der i Aaret 861 lovede at forjage Nordmændene fra Oissel, men da de ikke strax
fik den betingede Sum udbetalt, gjorde et lidet Tog til England, hed Veland.
Da han kom tilbage, sluttede han, som vi have seet, et Forbund med dem, han
skulde forjage; han forblev Vinteren over ved Seinen, og hans Søn tog sin Bolig
i Klosteret St. Maur les Fossés. Karl den skaldede var imidlertid i Burgund, fordi
han tænkte paa at underkaste sig Provence. Men Efterretningen om Fiendens
Fremgang ved Seinen kaldte ham tilbage. Han sammenkaldte sine Krigsmænd
til Senlis, og deelte dem i tre Afdelinger, hvoraf den ene skulde bevogte Elven
Oise, den anden Marne, og den tredie Seine. Men førend endnu noget var
foretaget, fik han Bud, at en Afdeling af Danerne paa smaa Baade var sejlet op ad
Marnen til Meaux, hvilket de opbrændte og hvorfra de rykkede mod Klosteret
St. Faron. Han lod nu slaa en Bro over Marnen og denne tilstænge et Stykke
nedenfor Meaux. Derved hindredes Vikingerne fra at komme tilbage, og
sluttede i deres Forlegenhed et Forlig med Karl, hvorved de, imod at slippe ud,
forbandt sig til at tilbagegive alle Fanger, og inden en vis Dag at forlade Seinen med
de andre Nordmænd; de skulde endog hjelpe Karl at fordrive dem, der ej
godvillig vilde drage bort. Til Sikkerhed for dette Løftes Opfyldelse stillede de ti
Gisler, og Veland selv indfandt sig hos Karl for at aflægge Ed derpaa. De holdt
ogsaa Løftet, thi de sejlede strax ned til Jumiéges, hvor de oppebiede Vaaren og
satte derpaa til Havs, delende sig i flere Hobe, af hvilke den talrigste drog til
Bretagne og forenede sig med dem, der nys vare komne tilbage fra Middelhavet.
I Bretagne kæmpede Grev Robert af Anjou mod Kong Salomon, der ved
Snigmord var kommen i Besiddelse af Regjeringen. Salomon lejede tolv af hine
Vikingeskibe mod Robert, men denne var heldig nok til at tage Skibene og nedsable
Størstedelen af deres Besætning. De øvrige skyndte han sig, førend Salomon
kunde faa dem fat, at leje imod ham for 6000 Pund Sølv2. Om Veland fortælles
1 Chron. Font. Pertz II. p. 301—305. Aasgeir kaldes her deels Oscheri, deels Hoseri.
2 Egentlig maa man tænke sig, at Salomon har lejet hine 12 Skibe førend Vikingerne fra Seinen kom,
at de tiloversblevne have slaaet sig sammen med disse, og i Forening med dem traadt i Roberts Tjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
