Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 RØREK DEN YNGRE. ROLIGHED I FRANKRIGE
det, at han strax efter vendte tilbage til Karl og lod sig døbe med Kone og Børn,
men at han af den Grund Aaret efter blev udæsket til Tvekamp af en Nordmand,
som fældte ham1.
Endnu nogle Gange omtales en Rørek, uden at man dog ret veed, om det er
den samme Rørek, Herre til Dorestad og Haralds Brodersøn, som ovenfor er
nævnt. Man skulde næsten formode, at det er en yngre Rørek, da det ved Aaret
862 heder, at han nys var omvendt til Christendommen2, og man veed, at den
ældre Rørek allerede i 857 var vendt tilbage til Sønderjylland. Den yngre Rørek
optræder, uagtet sin Omvendelse, fiendtligt mod Frankerne. Hidkaldte af ham,
fortælles der, sejlede Danerne heelt opad Rhinen til Köln, herjede Dorestad og
Nimwegen, og kastede sig ind i en Borg ved Nuys, hvor de en Tidlang forsvarede
sig mod Hlothar den yngre, der førte en Hær af Lothringer og Saxer mod dem.
Endelig besluttede de sig efter Røreks Raad til at drage tilbage igjen3. Rørek
havde udtrykkelig været formanet af Hinkmar, Erkebiskoppen af Rheims, til
ikke, efter sin Omvendelse, at hjelpe sine hedenske Landsmænd mod de Christne,
men Advarslen havde, som man seer, kun daarligt frugtet. Erkebiskoppen havde
ogsaa bedet ham om, ikke at modtage eller understøtte Grev Baldvin af Flandern,
der mod Kirkens og Kongens Forbud havde vovet at bortrane og egte Kong Karls
Datter Judith, Enke efter den wessexiske Konge Ædhelwulf og dennes Søn af
første Egteskab Ædhelbald4. Men Baldvin blev i det paafølgende Aar tagen til
Naade, og forlenedes nu med hele Flandern mellem Somme og Schelde, fornemmelig
paa den Betingelse at han skulde forsvare Riget mod Danerne og de øvrige nordiske
Vikinger. Rørek blev senere ud jagen fra Frisland af de saakaldte Konkinger
(867), men maa dog siden have erobret det tilbage, thi vi erfare, at han i 870
sluttede et Forlig med Kong Karl i Nimwegen5, at han ligeledes i 872 havde en
venskabelig Sammenkomst med ham i Utrecht6, og at han endelig i Achen 873
underkastede sig Ludvig den Tydske7. Siden den Tid hører man ikke mere til ham.
Sammenligningsviis var nu Frankriges Stilling med Hensyn til Vikingernes
Anfald nogenlunde taalelig. Paa de fleste Steder var Roligheden sikkret, i tredive
Aar havde der ikke hersket saadan Fred. De forladte og ødelagte Klostre bleve
igjen oprejste og befolkede. Kongen sammenkaldte et Møde ved Pitres,
Nordmændenes gamle Tilhold ved Seinen, hvor man blev enig om visse Foranstaltninger
til Værn imod dem8. Vasallerne opfordredes til paa første Opbud at drage ud
mod Hedningerne; det blev dem forbudt, uden kongelig Tilladelse at opføre
1 Hincmar af Reims, Pertz I. S. 462. 8 Flodoard p. 478. 3 Hincmar, hos Pertz I. 459.
* Flodoard, p. 521. 5 Hincmar, hos Pertz I. p. 486. 6 Hincmar, hos Pertz I. p. 493, 494.
7 Xanten-Annaler, Pertz II. 235. 8 Edictum Pistense, Capitularia Karoli II, hos Pertz III. p. 488—496.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
