Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 IRLAND
med faa Spor af Befolkning, møde endnu Øjet paa disse Kanter, og maa for tusinde
Aar tilbage have haft et endnu mindre indbydende Udseende. Det er derfor let
at forstaa, hvorledes vore Forfædre i Førstningen, inden de fra Irland af havde
lært Skotland bedre at kjende, ilede dets barske Kyster forbi, for desto snarere
at naa Erins grønne, frugtbare Strand, hvor et rigt og forholdsviis let Bytte
ventede dem. Paa denne Maade kom de slet ikke i Berørelse med England, og i
Førstningen ogsaa saare Udet med Skotland. Vi finde ogsaa faa Angreb af nordiske
Vikinger paa de mere befolkede Dele af Skotland førend henimod Midten af det
9de Aarhundrede, og selv disse faa Angreb synes meest at være udgangne fra dem,
der allerede havde faaet Fodfæste i England og Irland.
I de irske Annaler forekommer Benævnelsen «Nordmænd» kun meget sjælden.
Det sædvanlige er, at Vikingerne enten kaldes Lochlannoch, d. e. Indbyggere
af Lochlan (Norge eller Norden), eller Gall d. e. Fremmede; undertiden kaldes
de ogsaa «Hedninger» (Geinte). Fra Midten af det 9de Aarhundrede, da
Lod-brokssønnernes Daner havde faaet Overhaand i England, begynde de irske Annaler
at skjelne mellem de «sorte Fremmede» og de «hvide Fremmede»; ved hine skulle
Danerne, ved disse Nordmændene være betegnede1.
Nordmændene viste sig, som oven anført, allerførst ved Irland i Aarene 794—
797. Deres første Voldsgjerning af nogen Betydenhed i disse Farvande var hiin
Ødelæggelse af det berømte, af St. Columba stiftede Kloster paa lona eller Icolmkill,
hvorved 68 Mennesker, deels gejstlige, deels verdslige, skulle være dræbte2. Men
man er ikke ganske sikker paa Aaret, i hvilket denne Voldshandling fandt Sted.
Efter denne Tid nævnes mellem Aarene 810 og 830 temmelig hyppige Anfald
paa forskjellige Kanter af Irland; i Førstningen formaaede Irerne et Par Gange
at slaa Nordmændene tilbage, men man seer tydeligt, hvorledes disse mere og mere
begynde at spille Mester. I det sidstnævnte Aar (830) herjede de Landskabet
Conall, og førte Kongen, ved Navn Mælbrigda tillige med hans Broder fangne
med sig til deres Skibe3. Det er rimeligviis denne Bedrift, hvortil Saxo sigter,
naar han fortæller at Ragnar Lodbrok gjorde et Tog til Irland, fældte Kong
Mel-bricus og indtog Dublin; og det bliver heraf end mere tydeligt, at de Bedrifter
i Irland og England, man har tillagt Ragnar, vedkomme en yngre Høvding enten
af dette eller et andet Navn. I det paafølgende Aar herjedes Armagh og flere andre
1 Lochlannoch skal egentlig betyde «de som bo ved Indsøerne», en Benævnelse der nærmest passer
paa Norge. Hvor der skjelnes mellem Daner og Nordmænd, kaldes hine Dubh-Lochlannoch, Dubh-Geinte
eller Dubh-Gall, disse derimod Finn-Lochlannoch, Finn-Geinte, Finn-Gall. Enkelte Steder forekommer
dog «Nordmændenes» Navn.
2 Ulsterske Annaler, hos O’Connor IV. p. 193. De fire Mestres Ann. sammesteds III. p. 312.
3 Ulsterske Ann. sst. p. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
