Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORGISL
77
Distrikter; især gik det ud over Klostrene, som plyndredes og tildeels ødelagdes.
Endelig ankom i Aaret 838, to Flaader, hver paa 60 Skibe, den ene i Boyne, den
anden i Liffey. Dublin erobredes1, og Nordmændene udbredte Ødelæggelse paa
alle Kanter. De ødelagde baade Kirker og Befæstninger, røvede Kvæg og Faar.
Paa et Sted satte Indbyggerne sig til Modværge, og vandt en Sejr, hvori 120 af
Nordmændene skulle være faldne, men i et andet og større Slag sejrede de
Fremmede, og her, heder det, faldt baade Konger og Høvdinger, uden at engang deres
Lig kunde finde en Begravelse2. En af Vikingernes Anførere, der siden blev dræbt,
hed Saxulf3. Men Hovedanføreren for Toget var den berømte Thorgisl4, hvis
Navn endnu lever i det irske Folkesagn. «Efter mange Slag og skarpe Fegtninger
underlagde han sig», fortæller en gammel Forfatter, der dog meer synes at følge
Sagnet, end troværdige historiske Beretninger, «i kort Tid hele Irland, og opførte,
hvor han kom, de høje, murede Befæstningstaarne med dybe Grave, af hvilke
der endnu sees saa mange Levninger i Landet. Han blev tilsidst forelsket i en
Datter af Mælsechnail, Kongen i Meath, og forlangte hende af denne, som ogsaa
lovede at sende hende til ham ledsaget af femten unge Piger; Thorgisl lovede
at møde hende med lige saa mange fornemme Nordmænd paa en 0 i Søen
Lough-Erne. Men istedetfor Piger, sendte Mælsechnail femten unge Mænd, der endnu
ikke havde faaet Skjæg, forklædte som Fruentimmer, og bevæbnede med Dolke.
Da Thorgisl kom, blev han overfalden og dræbt af disse. Mælsechnail havde
tidligere spurgt Thorgisl, paa hvad Maade han skulde faa udjaget nogle fremmede
skadelige Fugle, der vare komne ind i Landet. Ved at ødelægge deres Reder,
meente Thorgisl. Og følgelig begyndte Mælsechnail nu at ødelægge
Nordmændenes Borge, medens Irerne dræbte eller forjoge Nordmændene. Herved befriedes
Landet fra det Aag, hvorunder Thorgisl havde holdt det i 30 Aar»5. — Denne
Fortælling viser sig ved første Øjekast sagnmæssig og fabelagtig. Annalerne
fortælle kun simpelt hen, at Thorgisl i Aaret 844 blev fangen af Mælsechnail,
Mælruans Søn, Konge i Meath, og sidenefter druknet i Søen Lough-Uair6. De
1 Innisfallens Annaler, sammest. II. App. p. 31. 2 De 4 Mestres Annaler, sammest. III. p. 338.
3 Ulsterske Ann. p. 213. De 4 Mestres Ann. sst. p. 339. Innisfallens Annaler, p. 31.
* Den irske Form er Tur ges, med latinsk Endelse Turgesius.
5 Giraldus Cambrensis, de topogr. Hiberniæ Cap. 37, Camdens Udg. p. 748, 749. Et Udtog af Giralds
Fortælling findes hos den engelske Historieskriver John Bromton, Twysdens Udg. p. 1074. Girald nævner
her forskjellige Beretninger om Thorgisl’s Forhold til den før omtalte Gurmund. Han kommer selv til
det Resultat, at Gurmund er en Nordmand og paa Tilbagevejen fra Afrika enten har landet paa Irland
og derfra udsendt Thorgisl, medens han selv drog til England, eller har sendt Thorgisl fra England til Irland.
6 De ulsterske Annaler, hos O’Connor IV. S. 216, 217. De fire Mestres Ann. sammesteds III. S. 345.
Hans Død tillægges paa sidstnævnte Sted Guds, St. Kiarans og andre Helgenes Mirakel. Det er ellers at
merke, at Annalernes Aar-Angivelser ej ere ganske nøjagtige; saaledes henføres den store Flaades Ankomst
til 836 istf. til 838, og man skulde heraf følgelig slutte at Thorgisl’s Drab ogsaa er sat to Aar for tidligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
