Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 VIKINGETOG
omtale flere ødelæggende Tog, som Nordmændene mellem 838 og 844 gjorde til
forskjellige Dele af Øen, og ved hvilke Thorgisl vistnok maa have været
Hovedanfører, men der siges ikke udtrykkeligt, at de skulde have underkastet sig hele
Irland1. Heller ikke forholder det sig saaledes, at Thorgisl herjede paa Irland i
tredive Aar. Den samme Forfatter, som meddeler hiint Sagn, siger udtrykkeligt,
at han først ankom til Irland i Aaret 838. Og vi have endnu en meget paalidelig
Angivelse i de frankiske Annaler, der udtrykkelig sigter til disse Begivenheder,
i det den melder, at Irerne, efter længe at have været hjemsøgte af Nordmændene,
omsider bleve dem skatskyldige i Aaret 847, men allerede i det følgende Aar gjorde
Opstand mod dem og ved Guds Hjelp fik dem f or j agne fra Landet2. De irske
Annaler vide at berette om fire store Slag, som Landets Konger strax efter
Thor-gisl’s Drab skulle have vundet over Nordmændene, af hvilke der i alt faldt henved
40003. Med andre Ord, der skede en almindelig Rejsning imod dem. Men alle
disse Begivenheder, Irlands Undertvingelse, Thorgisl’s Drab og den paafølgende
Nationalkamp, maa paa denne Maade sammentrænges til Aarene 847 og 848.
Det sidste Aar maa ansees aldeles sikkert, da de frankiske Annaler tilføje, at
Irernes Konge i Anledning af Sejren sendte et Gesandtskab til den franske Konge
med Gaver og Fredstilbud for at bede om Tilladelse for ham til at rejse til Rom
gjennem dennes Stater. Der var altsaa en bestemt Begivenhed, som for den
frankiske Annalist betegnede Aaret. Anderledes forholdt det sig derimod med hvad
han havde erfaret om de tidligere Begivenheder paa Irland. Her var han udsat
for at tage Fejl, og her bliver det derfor rimeligere at følge de irske Annaler,
forsaavidt som de antyde at Landets Trældom varede henimod 8 Aar.
Thorgisls Herredømme paa Irland maa saaledes have vedvaret fra 838 til 846,
og i de to paafølgende Aar maa Irerne have kæmpet en Undergangs Kamp med
hans Mænd. Hvis man kan stole paa andre Fortællinger, der meddeles om ham,
maa han virkelig have behersket Irland med et Jernscepter. Han udnævnte en
norsk Konge, fortælles der, i hver Provinds, en Høvding i hvert Distrikt, en Abbed
i hver Kirke eller Kloster, en Krigshøvedsmand i enhver Landsby, og ethvert
Huus blev forpligtet til at holde en Kriger; ingen var længer Herre i sit eget Huus.
1 De Hovedbedrifter, der omtales, ere en Sejr over Connaughtboeme, 837 (839); Nord-Irland herjet
838 (840), ligeledes i 839 (841), hvorved flere Biskopper og Prester bleve slæbte fangne til Nordmændenes
Borge; en Vikinge-Lejr ved Dublin, hvorfra Leinster herjedes 840 (842); Clonmacnois m. m. herjet 841
(843); mindre Plyndringstog i 842 og 843 (844 og 845); Tog af Thorgisl til Lough-Ribh, Connaught og
Meath herjede, Clonmacnois m. m. opbrændt; de Fremmede slagne af Kong Niall Aedhs Søn i et stort Slag,
og Thorgisl endelig dræbt af Mælsechnail.
* Prudentius af Troyes, hos Pertz I. S. 443.
1 Waræi antiq. Hib. p. 105. Ulster-Annalerne, O’Connor, IV. S. 218, 219. De fire Mestres Annaler,
O’Connor III. S. 349.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
