Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKINGETOG
79
Han lagde en Skat af en Øre Guld paa ethvert Familiehoved; den, der ej betalte
denne Skat, naar den blev ham affordret, straffedes med Tabet af Næsen, derfor
kaldte man denne Skat Næseskatten1. Alt dette indeholder Overdrivelser. Det
er tydeligt, at Thorgisl kun har gjennemført det for alle germaniske Erobrere
fælles Lehnssystem, at han har tilegnet sig Ejendommen over Landet og
udstykket det i Lehn til Jarler og Herser, aldeles saaledes som vi senere erfare om
Harald Haarfagre i Norge. Endog dennes Næseskat (nefgildi), d. e. Personskat,
gjenkjende vi, men Navnet har i Tidens Løb faaet en hadefuld Forklaring, og
Folket, for hvem alle de nye Indretninger vare ganske uvante og fremmede, har
anseet dem som et Tyranni, der fra Slægt til Slægt er skildret med sterkere og
sterkere Farver. Det synes især at være de mange, for Irerne hidtil ukjendte
Borge2, hvortil Nordmændene støttede deres Magt, og hvorved ogsaa fornemmelig
Sagnene om Thorgisl ere fastholdte, skjønt han vistnok selv maa have været en
saa merkelig Personlighed, at hans Minde under alle Omstændigheder maatte
leve i Sagnet3. Ogsaa blandt hans egne Landsmænd synes et Sagn om ham at have
holdt sig, skjønt det senere er henført til en urigtig Person. I Harald Haarfagres
Saga heder det, at Harald Haarfagres to Sønner, Frode og Thorgils, herjede paa
Skotland, Irland og Bretland, og vare de første blandt Nordmændene, som indtoge
Dublin; at Frode blev forgiven, og at Thorgils længe var Konge over Dublin,
indtil han blev svegen og dræbt af Irerne4. Da det i de irske Annaler udtrykkeligt
heder, at Dublin for første Gang erobredes af Nordmændene paa den Tid, da
Thorgisl herskede, bliver det indlysende, at Snorres Thorgils er ingen anden end
han, og at han urigtigt har flyttet ham ned i Tiden og gjort ham til en Søn af
Harald Haarfagre5.
1 Ma-Geoghegan hist. d’Irlande I. p. 383.
* Disse Borge, de saakaldte «Glasborge», have flere villet tillægge Kelterne, men det ovenanførte
Udsagn af Girald kan ej ganske oversees; en lignende Borg findes desuden paa Hetland, den bekjendte
Mös-eyjarborg. Hvor Girald omtaler disse Borge, siger han ej alene, at Nordmændene havde opført dem,
men tillægger udtrykkeligt, «at det irske Folk ej bryder sig om at have Borge, men bruger Skovene til
Borge, Myrene til Grave». — I Rusland finder man Spor af lignende Borge se Kruses Necrolivonica.
3 Der fortælles ogsaa et Sagn om at hans Hustru Odo skal have sat sig paa Alteret i Klosterkirken i
Clonmacnois, og derfra modtaget Folkets Hyldest. Se Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene,
S. 384. Her meddeles ogsaa nogle andre overdrevne irske Skildringer af Nordmændenes Voldsomhed i
det 9de Aarhundrede.
4 Harald Haarf. Saga hos Snorre, Cap. 35. Det heder i de 4 Mestres Annaler udtrykkeligt, at
Mælsech-nail i Aaret 847 (o: 849 eller 850) ødelagde Dublin, som altsaa indtil da endnu maa have været i
Nordmændenes Vold. I Inisfallen-Annalerne heder det udtrykkeligt, at Dublin erobredes for første Gang af
Nordmændene 837, se O’Connor, rer. hib. Ser. Vol. III. App. p. 31, og i Ulster-Annalerne nævnes ved 841
(842) «Dublin-Hedningerne», altsaa «Hedningerne, som da vare i Besiddelse af Dublin».
4 Med Hensyn til de Navne, der sættes i Forbindelse med disse ældste Beretninger om Nordboernes
Vikingetog paa Irland og i Frankrige, skulde man overhoved formode at de forskjellige nordiske Riger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
