Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
VIKINGETOG
Efter den almindelige Folke-Rejsning mod Nordmændene maa Irerne, som
vi af den frankiske Beretning see, have troet at al Fare nu var overstaaet. Men
den Fred, Landet nød, om den overhoved nød nogen, var yderst kortvarig.
Allerede i Aaret 849 kom der en Flaade af 240 Skibe, for at staa Nordmændene bi.
Dette viser, at de ikke engang ganske vare udjagne. Øen herjedes paany. De
irske Konger benyttede endog selv undertiden Nordmændenes Hjelp imod
hinanden indbyrdes, og Dublin, der var falden i Mælsechnails Hænder, blev igjen
tilbageerobret. Dog maa Irerne for en kort Tid have fundet nogen Lettelse, da
der udbrød blodig Strid mellem Vikingerne selv. En Flaade af danske Hedninger,
fortælles der, landede ved Dublin1, tilføjede Nordmændene et stort Nederlag,
plyndrede Byen og bortførte mange Folk. Det følgende Aar stod der i tre Dage
og tre Nætter et stort Søslag mellem Daner og Nordmænd, hvorved Danerne
bleve slagne, og Nordmændene atter satte sig i Besiddelse af deres Befæstninger2.
I Aaret 852 kom endelig den norske Søkonge Olaf hvite, af Ynglinge-Ætten,
underkastede sig de Danske, der maatte stille ham Gisler, og aftvang Irerne Skat3.
Olaf oprettede et norskt Rige i Dublin, der vedvarede i henimod 350 Aar, og ej
alene holdt sig uafhængigt, men endog for det meste var mægtigere end de irske
Smaariger. I Følge med ham, fortælles der, vare to Brødre, Sigtrygg og Ivar*,
der ligeledes oprettede Riger, hiin i Waterford, denne i Limerick, hvilke Riger
dog ikke opnaaede den Anseelse, som det i Dublin. At denne i Irlands Historie
saa merkelige Begivenhed ligesaa lidet som Thorgisls Erobring kunde undgaa at
blive udsmykket i Folkesagnet, er naturligt. Man fortalte senere derom, at Olaf,
som senere oprettedes, have haft hver sin Yndlingshelt, hvilken de, uden Hensyn til Tidsregningen,
tillagde de meest iøjnefaldende Bedrifter, at saaledes Nordmændene paa Irland have nævnt Thorgisl, medens
Nordmannerne senere nævnte Hasting, Danerne i Northumberland maaskee Gudrum, og Danerne i
Danmark Ragnar Lodbrok og Sønner. Thi vi have nu seet, at Hasting er den nordmanniske Repræsentant
for.de samme Bedrifter, som Ragnars Saga tillægge Ragnars Sønner, og Girald Gurmund (Gudrum): at
Ragnar igjen hos Saxo ved at erobre Dublin og overvinde Kong Mælbrigda tillige udfylder Thorgisls og
de ham nærmest foregaaende Nordmænds Plads — det er desuden ikke usandsynligt at Thorgisl ogsaa
kan have været med, da Mælbrigda blev overvunden — og endelig, at Thorgisls Bedrifter i vore Sagaer
skydes ned til Harald Haarfagres Sønners Tid.
1 Hvo veed om ikke ogsaa dette Tog er blevet opstillet blandt den foregivne Ragnar Lodbroks? At
det er udgaaet fra de saakaldte Lodbrokssønner, synes utvivlsomt.
2 De irske Annalers Ord ere her noget forvirrede. De ulsterske Annaler, de ældste og paalideligste,
ere ovenfor fulgte. (O’Connor II. p. 219—211). De 4 Mestres Annaler derimod (O’Connor II. p. 35)
fortælle, at der i 847 (o: 849) kom en Flaade af 140 Skibe for at kæmpe mod de Fremmede, der allerede vare i
Irland, og at de gjorde den største Forstyrrelse i Landet; om Søslaget heder det (S. 355), at de hvide
Fremmede (Nordmændene) bleve slagne.
3 Ulster-Annalerne (O’Connor S. 221) udtrykke sig derom saaledes: Amlabh (o: Olaf) Søn af Kongen
af Lochlan (Norge) kom til Irland, og saa vel de Fremmede, som Irerne selv, maatte betale ham Skat.
4 Inisfallens Annaler, O’Connor II. App. p. 34. Sigtrygg kaldes af Irerne Sitric; Ivar kaldes Jomhar,
Jobhar. Sigtrygg er maaskee den samme Sidroc, der omtales i de frankiske Annaler 852 og 855.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
