Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPDAGELSE AF ISLAND
87
ved Hamtun, forresten havde de Overhaand. Men alle disse Angreb omtales paa
den Maade, at man maa formode at det i det hele taget var den samme Flaade,
der indfandt sig paa forskjellige Kanter af Landet1. Usandsynligt er det ikke,
at denne Flaade er den samme, som i Aarene 832 og 835 gjestede Aquitanien;
dog kan man intet med Vished vide derom. Og heel sandsynligt er det ogsaa, at
hiint Angreb paa Lindesigg 838 er det samme, som det i Kraakumaal omtalte
Angreb paa Lindesøre, der tillægges Ragnar Lodbrok2; det er i alle Fald et
merke-ligt Sammentræf, at et saadant Angreb paa Lindesigg nævnes ved 838, medens
hiint Angreb paa Irland, hvorved Kong Mælbrigda nævnes, og som ligeledes synes
at være en af de Bedrifter, Sagnet har tillagt Ragnar, efter de irske Annaler fandt
Sted i 830 eller 831. Man synes heraf med Bestemthed at kunne slutte, at de
Bedrifter i Vesten, som de yngre norske og danske Sagn tillagde Ragnar, have
fundet Sted mellem Aarene 830 og 850, og at idetmindste flere af dem virkelig
ere udførte af en Mand, der med Hensyn til Tiden kunde være de yngre
Lod-brokssønners Fader.
Der omtales en betydelig Sejr, Indbyggerne af Sommerset og Dorset i Aaret
845 vandt over Vikingerne ved Mundingen af Parret3 i Bristolfjorden, uden at
man dog kan blive klog paa, om dette var de samme Vikinger, der nu i flere Aar
havde foruroliget Landet. Den engelske Nation synes nu for en Stund at have
opmandet sig. I Aaret 851 sejrede Devonshire-Mændene over Vikingerne ved
Wicganbeorg (Wemburg), og Kong Ædhelstan vandt en Søsejr over dem ved
Sandwic (Sandwich) i Kent, hvorved de mistede ni Skibe4. Men desuagtet kunde
Englænderne ej længer faa Bugt med dem. Deres Antal synes at have tiltaget i
det utrolige. I Aaret 851, det samme, hvori Vikingerne havde lidt hine tvende
Nederlag, holdt de sig dog for første Gang Vinteren over paa Øen Tenet, og endnu
samme Aar kom en Flaade af halvfjerdehundrede Skibe ind i Temsen;
Besætningen gjorde Landgang, stormede Canterbury og London, drev Beorhtulf,
Myr-kernes Konge, paa Flugten, og drog syd til Sudrige. Her kom Ædhelwulf, Konge
i Wessex og hans Søn Ædhelbald dem imøde med en Hær, stred med dem ved
Äcleå (Ockley), og, som det heder, fældte det største Antal af Hedninger, «vi
endnu have hørt tale om til den Dag i Dag»5. To Aar efter vandt Indbyggerne i
1 For det første tales der baade i 833, 837 og 840 om en Flaade paa 35 eller 34 Skibe; dernæst bruges
Udtrykket «Hæren» (o: Vikingehæren) som om det var een og samme Hær, hvorom der overalt var
Spørgsmaal.
2 Lindesigg maatte paa Oldn. lyde Lindisey; nu kunde man meget let tænke sig Lindisey og Lindiseyri
forvexlede.
3 Egentlig Pedridanmüöe, som Stedet kaldes i Chron. Sax. p. 346.
4 Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. p. 346. 5 Sammesteds p. 346, 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
