- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
88

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

VIKINGETOG

Kent og Surrey en ny Sejr over Hedningerne. Og dog kunde de det følgende
Aar atter holde sig Vinteren over i Landet, denne Gang saa nær London som paa
Sceapigg1. I Aaret 860 kom en ny Flaade, hvis Besætning angreb og stormede
Wintanceaster (Winchester)2, upaatvivlelig den samme Flaade, der under Velands
Anførsel havde haft sit Leje i Floden Somme i Frankrige, og som efter de frankiske
Annalisters Beretning gjorde et uheldigt Tog over til England. Ifølge de angel
-saxiske Annaler bleve de slagne af Indbyggerne i Hamtunskire (Hampshire) og
Bearrucskire (Berkshire), anførte af deres Aldermænd Osric og Ædhelwulf. Det
synes derimod at have været den tidligere omtalte Vikingeafdeling paa Tenet
og Sceapigg, hvortil der sigtes, naar det heder at Hedningehæren 864—65 holdt
sig paa Tenet, og tilsagde Kentvarerne Fred imod en vis Pengesum, men desuagtet
en Nat uventet brød op og herjede hele den østlige Deel af Kent.

Naar man læser om den store Flaade af 350 Skibe, der i Aaret 851 kom til
England, og tillige af de irske Annaler erfarer, at det Hovedangreb, hvorved
Olaf, Ivar og Sigtrygg oprettede faste Riger paa Irland, skede i 852 eller 853,
kan man ikke andet end finde det heel sandsynligt, at vi her have een og samme
Vikingehærs Bedrifter for os; at nemlig Olaf hvite, efter at have forsøgt sin Lykke
paa den engelske Kyst, endelig er dragen til Irland, hvor det er lykkets ham at
vinde blivende Fodfæste. Dette er ikke den eneste Lejlighed, ved hvilken vi kunne
forfølge en enkelt Vikingehærs Bedrifter i forskjellige Lande. Velands Tog fra
Somme til England og tilbage igjen er forhen omtalt. Og i Aaret 865 omtales et
Angreb paa Orleans under Anførsel af en vis Baard (Baretus)3, som femten eller
sexten Aar senere blev dræbt paa Irland, og ved denne Lejlighed kaldes
«Nordmændenes store Anfører»4. Alt dette bestyrker, hvad der ovenfor er yttret, at de
Angreb, der fandt Sted paa England før de saakaldte Lodbrokssønners Tid, mere
skede ligesom i Forbigaaende, og for en stor Deel af Nordmænd, og at
Vikingetogene til England ikke antoge nogen ret alvorlig og i Landets indre Forhold
indgribende Charakteer, førend disse Lodbrokssønner viste sig i Spidsen for Danerne,
der nu blev den egentlige herskende af de nordiske Nationer i England, medens
Nordmændene fornemmelig holdt sig til Irland, de vestlige Øer, Nordskotland
og Nordfrankrige. Danernes overlegne Fremtræden paa Britannien maa saaledes
henføres til Begyndelsen af det 9de Aarhundredes anden Halvdeel. Paa den Tid
viste de sig ogsaa, som vi have seet, allerførst paa Irland, og vare nær ved at gjøre
sig til Herrer der, da Olaf hvite atter oprettede Nordmændenes Herredømme.

1 Sammesteds p. 348. 2 Sammesteds p. 349.

3 Adrevald, hos Mabillon, Aet. Stt. Ben. II. p. 388.

4 Ulster-Annalerne, hos O’Connor IV. p. 235.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free