Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
VIKINGETOG
som bragte Nordmændene i umiddelbar Berørelse med det frankiske Rige og
Nordsøens sydligere Omgivelser. Men dette forklarer ikke ganske det overvættes
Antal af Krigere, som Norden nu sendte ud over de vestlige Lande. Vel kan man
tænke sig, at Skik og Brug her som andensteds udøvede stor Indflydelse, at det
nu engang var blevet sædvanligt for Vikingerne, mere at søge mod Vesten end mod
Østen. Vel maa man ogsaa altid som en virkende Aarsag tænke paa den Stræben
mod Vesten, der fra den første Vandringstid var herskende hos de germaniske
Stammer. Men alt dette er ikke nok til at forklare, hvorledes Norden kunde
udsende saa store Folkemasser, naar vi ikke, som ovenfor, derhos tage vor Tilflugt
til at formode, at nye Bevægelser have fundet Sted i Østen, og ej alene gjort
Rummet trangt i de nordiske Lande, men ogsaa — hvad der er umiskjendeligt —
vakt en vis Urolighedsaand og forstyrret Forholdene saaledes, at store Skarer
af djærve Krigere ikke længer kunde holde ud at forblive i Hjemmet, men deels
virkelig fordrevne, deels ledede af en ubevidst Stræben, flokkede sig sammen og
ilede mod Vesten. Det var tillige paa denne Tid, at Grunden lagdes til de større
Erobringsmonarchier. Og jo flere Fylker der forenedes under een Konge, desto
mindre Lejlighed gaves der for disse Fylkers Krigere til at faa deres Kamplyst
tilfredsstillet i Hjemmet. Vi have seet, hvorledes Halfdan Svarte forenede
Størstedelen af det nuværende Østland til et eneste Rige. Den første umiddelbare Følge
heraf maatte være den, at Krigerne paa Hadeland ej længer havde Tilladelse til
at kunne herje paa Raumarike; at en Høvding paa Folio ej kunde løbe ind til
Skiringssal og rane Kvæg, uden at gjøre sig skyldig i Fredsbrud og derved
paa-drage sig Fredløshed. Krigshøvdingerne bleve derved mere og mere henviste paa
fjernere Egne og fremmede Lande som dem, hvor de skulde udføre deres Bedrifter,
og efterhaanden maatte der vel og opstaa et større og større Antal af Fredløse,
der ej havde villet erkjende den nye Tingenes Orden, og som derfor heller ikke
havde noget blivende Sted i Fædrelandet, ja ikke engang havde noget Hjem,
førend de ved Vaabenmagt havde vundet sig et saadant. Ikke maa man heller
tænke sig alle dem, der deeltoge i Vikingetog til fremmede Lande, som engang for
alle tabte for Hjemmet. Mange nedsatte sig vistnok udenlands, men det
sædvanlige var dog, at den enkelte Kriger kun i visse Aar laa ude paa Tog for derved at
erhverve sig den nødvendige Krigerhæder til at kunne træde i Række med sine
øvrige Jevnbyrdige; efter denne Tid drog han igjen tilbage til Hjemmet, og levede
enten hele sin øvrige Tid eller en lang Række af Aar i Rolighed. Der var saaledes
Aar efter Aar en stadig Af- og Tilgang af Krigere, og Norden selv kan vel neppe
nogensinde engang have været forholdsviis saa meget blottet for Folk, som
Okci-denten paa Korstogenes Tider, eller Frankrige under Napoleons Krige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
