Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKINGERNES TILHOLD
95
Haand søgte at forsvare det, kunde ved saadan Lejlighed mangen hidsig Fegtning
opstaa.
Vore Sagaer nævne om enkelte Steder ved Kysterne, hvor Vikingerne især
havde Tilhold. Først og fremst omtales de saakaldte Elvekvisler eller
Gaut-Elvens Udløb paa begge Sider at Hisingen, især Nordsiden, som et saadant. Det
var nemlig heel belejligt for at holde Øje med de Skibe, der havde været paa
Handelspladserne oppe ved Elven, nemlig ved Kongehelle i Viken og Ljodhuus
i Gautland. Øresund synes ogsaa at have været et yndet Vikinge-Smuthul; her
var Handelspladsen Haløre i Nærheden. I Kattegattet synes Samsø at have
været meget besøgt; herfra beherskede man Indløbet til lille og store Belt. Den
langstrakte svenske Skærgaard langs Østersøen afgav mange Smuthul; her
skjelnede man mellem Sviaskærene ved S vi th jods, og Gautaskærene ved
Østergaut-lands Kyst. Strækningen mellem Svithjod og langs Finlands Sydkyst kaldte man
Balagardssiden, hvor ligeledes Vikingerne heel ofte plejede at have Tilhold; og
længere sydligt var især Eysysla eller Øsel besøgt. Norges Vestkyst havde i disse
Tider endnu ingen Byer eller anseelige Handelspladse, derfor nævnes heller ingen
Steder her som fortrinsviis besøgte af Vikingerne. Men desto stadigere holdt disse
sig, som vi have seet, ved Hjaltland og Orknøerne, hvorfra de med Lethed kunde
hjemsøge deels Norges Kyster i Øst, deels Skotland og Irland i Vest. Og vi have
ligeledes seet, hvorledes de i Frankrige formelig blokerede de fleste Hovedfloders
Udløb, og i England paa samme Maade fornemmelig holdt sig deels ved Udløbet
af Temsen, deels ved Flodmundingerne i Northumberland, og deels ved Indløbet
til Hamtun eller Southampton. " >
Sagaerne indeholde flere nærmere Beskrivelser over enkelte Høvdingers
Vikingetog i det 10de og Ute Aarhundrede. Da der ingen Grund er til at antage,
at disse Vikingetog i nogen væsentlig Grad adskilte sig fra dem, der fandt Sted
i det 9de Aarhundrede, vil en Angivelse af hvad der var de charakteristiske Træk
ved hine ogsaa gjelde for disse. Man finder saaledes, at Høvdingernes Sønner som
oftest meget tidligt, stundom endog kun tolv til femten Aar gamle, begave sig
paa Tog. Antallet af de Skibe, hvormed de droge ud, var forskjelligt efter
Omstændighederne: stundom havde de kun eet, stundom flere. Som oftest var det
den Uddragendes Fader eller nærmeste Frænde, som udrustede ham med Skib,
Mandskab og Vaaben; undertiden, naar en Mand i modnere Aar drog ud,
anskaffede han selv et Skib, fik vel og undertiden et laant eller foræret af en god Ven,
og hvervede derpaa Mandskab, rimeligviis kun mod en bestemt Deel af det
forventede Bytte. Var Anføreren af Konge-Æt, hilsedes han gjerne af sit Følge med
Kongetitel, og kaldtes fra nu af Hær- eller Søkonge. Og nu drog man fra Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
