Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
VIKINGETOG
til Kyst, idet man, hvor man fandt Lejlighed dertil, gjorde Landgang og herjede.
Manglede der Proviant, gjorde man Strandhugg. Var der Anledning til at binde
an med andre Vikinger uden at have alt for stor Overmagt at kæmpe mod, forsømte
man den ej. Om Høsten drog man enten hjem, eller, hvis Afstanden var for stor
eller andre Omstændigheder hindrede det, overvintrede man paa et Sted, hvor
man, som det hed, havde Fredland, eller fik Tilladelse til at opholde sig uantastet,
imod den højtidelige Forpligtelse, ikke at herje eller gjøre nogen Skade. Paa denne
Maade kunde mangen Høvding være flere Aar borte uden i Mellemtiden at gjensee
sit Fædreland. Ved heldige Kampe med andre Vikinger kunde han ofte vinde
flere Skibe og komme hjem med en liden Flaade, om han end kun var dragen ud
med eet Skib. Undertiden slog han sig i Følge med andre Vikinger, saa at deres
Styrke tilsammen dannede en betydelig Flaade. Disse Flaader vare da ofte istand
til at indtage folkerige Byer og erobre store Landskaber. Og hvis Vikingehøvdingen
ikke foretrak at blive udenlands, hvilket ikke sjælden hendte, men drog hjem med
sine samlede Skatte og krigsfangne Trælle, blev han med Hædersbeviisninger
modtagen af sine Frænder, og var fra nu af en anseet og formaaende Mand i
Samfundet, der gjerne førte et stort og gjestfrit Huus ved Hjelp af de paa Togene
erhvervede Rigdomme.
Naar de virkelig regjerende Konger selv droge i Viking, skede dette,
idetmindste efter at de mere omfattende Erobrings-Riger havde dannet sig, med
større Eftertryk, og, som det synes, under en mere offentlig Charakteer; der er
endog Spor af at Kongen regelmæssigt hvert Aar har udbudt Leding for at gjøre
Vikingetog til fremmede Lande1. Det paa disse Tog erhvervede Bytte maa man
have betragtet som en vis og nødvendig Indtægt, til hvis Erhvervelse alle Thegner
vare forpligtede at hjelpe Kongen, og af hvilken han for en stor Deel bestred det
kostbare Hof hold. Overhoved var det, som det synes, det sædvanlige, at en stor
Deel af de kampdygtige Mænd om Sommeren laa ude i Viking, enten paa egen
Haand, eller i Følge med anseede Anførere. Thi herom vidner det saakaldte
Sejrsblot, der nævnes blandt de tre store, for det hele Folk fælles Offringer, og som
holdtes regelmæssigt hver Sommerdag for at nedbede Sejr ved de forestaaende
Krigstog. Det var altsaa det regelmæssige, at der hver Sommer foretoges
Krigs-tog, og manglede Anledningen hertil hjemme, maatte man søge den ude.
Naar1 større Hobe af Vikingerne sloge sig sammen og herjede i Fællesskab,
maatte Enden tilsidst blive, at der oprettedes nordiske Riger udenfor Norden.
Thi om end ved det af enkelt Mand paa egen Haand foretagne Tog, hvor der ej
kunde være Tanke om Erobring, Bestræbelsen efter at vinde Krigerhæder og
1 Olaf den Helliges Saga Cap. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
