Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD HAARFAGRES FREMTRÆDEN 97
Bytte var forherskende, saa var dog den egentlige Hensigt, der drev Germanernes
Krigerskarer ud paa Æventyr, Erobring af Land, stedse tilstede, og naar derfor
først Betingelsen for at kunne gjøre Erobringer, tilstrækkelig Styrke, ikke
savnedes, var ogsaa strax Lysten der. Som en Følge deraf maatte de
Sammenerobringer af de enkelte Fylker og Landskaber i Norden, der især fra Midten af det
9de Aarhundrede fandt Sted, nødvendigviis medføre Oprettelsen af andre nordiske
Riger udenfor Norden. Thi hine Sammenerobringer dreve, som vi have seet, desto
flere Krigere ud paa Vikingetog, jo mere de grebe om sig, og naar der tilsidst ikke
længer fandtes Smaariger i Norden, men kun trende Hovedriger, maatte ogsaa
Vikingevæsenet og Nordboernes Stræben efter at erhverve Besiddelser udenfor
Fædrelandet have naaet sit Højeste. Og omvendt behøve vi kun at slutte fra den
overordentlige Magt, hvormed Vikingevæsenet og de nordiske Krigeres
Erobringslyst fra Midten af det 9de Aarhundrede greb om sig, til at der paa samme Tid i
Norden selv fandt Bevægelser Sted, der ledede til Smaarigernes Opløsning og
Oprettelsen af de tre Hovedriger.
12. Harald Haarfagres første Fremtræden.
Grundvolden til Sammenerobringen af Norges Fylker var allerede lagt af
Halfdan Svarte. Det store Verk fuldendtes derfor af hans Søn og Efterfølger Harald
Haarfagre, med hvilken derfor vore ældre historiske Skrifter sædvanligviis begynde
Enevoldskongernes Tidsrum. Hvad han udrettede, var imidlertid ikke af saa
stor Varighed, at man kan begynde Norges egentlige Eenheds- og
Uafhængigheds-Periode fra ham. Han og hans nærmeste Efterfølgeres Tid kan mere ansees som
en Forberedelse til Oprettelsen af et Norges Rige, end som en virkelig Oprettelse
af dette selv. De af ham sammenerobrede Landsdele manglede endnu det
nødvendige organiske Sammenhold. Deres politiske Interesser vare endnu ej fælles. Det
ragnarske Dynasti, saavel af Sviakongernes, som Danekongernes Linje, havde endnu
en overvejende Indflydelse i Viken og paa Oplandene, og der maatte endnu hengaa
lang Tid og en alvorlig Kamp, inden den vestfoldske Æt, hvortil Harald hørte, kunde
træde i Rækken med den ragnarske, og, endog i sine egne Undersaatters Øjne,
betragtes som aldeles legitim og jevnbyrdig ved Siden af denne. Dette opnaaede
ikke Harald Haarfagres Æt, førend Christendommen var indført og en af dens
egne Medlemmer, Olaf den Hellige, ved sin Martyrdød og Optagelse i Helgenernes
Tal ej alene havde udbredt en Glands over sin egen Slægt, der gjorde den jevngod
med de fornemste Kongeslægter i Norden, men ogsaa givet det hele Land et
aandeligt Sammenknytningspunkt, der nu først bragte Indbyggerne af de fra hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
