Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 HARALD HAARFAGRE
meest adskilte Landsdele til at føie, at de vare Borgere af een og samme Ståt.
Harald Haarfagres Bedrifter kunne derfor, hvor vigtige og indgribende de end
ere, dog ikke berettige os til med ham at begynde noget nyt Afsnit i Norges Historie.
Dette kan ej skee førend efter Christendommens fuldkomne Indførelse og
Tilintetgjørelsen af Danevældets sidste Levninger i Norge.
Harald Haarfagre var efter alle Sagaers eenstemmige Vidnesbyrd ti Aar
gammel, da han tog Kongedømmet efter sin Fader. Han var, som det i en gammel
Beretning heder1, kun et Barn af Aar, men fuldkommen i al den Mandighed, som
det sømmede en hæderlig Konge at have. Hans Haarvæxt var stor, og saaledes
at see til som fager Silke. Han var ualmindelig smuk og sterk, klog, beregnende
og forsigtig; gamle Mænd yndede ham for disse Egenskaber, unge og raske Folk
samlede sig om ham formedelst Glandsen af hans Hof og hans Gavmildhed. Hans
store Ungdom gjorde det dog nødvendigt, at hans Morbroder Guthorm i de første
Aar af hans Regjering forestod den egentlige Landsstyrelse og anførte Hæren.
Thi hans Æts gamle Fiender forsøgte strax efter Halfdan Svartes Død paa at
benytte sig af Lejligheden til at rive Stykker af hans Rige til sig. Kong Gandalf
i Alf heime underkastede sig Vingulmark, og som det synes, Raumarike; Høgne
og Frode, Sønner af Kong Eystein paa Hedemarken, gjorde sig til Herrer over
dette Landskab; en anden Konge, ved Navn Høgne Kaaresøn, drog om paa
Ringerike; Hadeland og Thoten faldt ligeledes fra, og Harald synes af alle Halfdans
Besiddelser paa Østlandet kun at have beholdt Vest f old tilbage. Ogsaa dette søgte
hans Fiender at berøve ham. Gandalf og hans Søn Hake besluttede nemlig ad
to Veje at drage til Vestfold og overrumple Harald. Hake skulde med 300 Mand
gaa gjennem de øvre Dalfører, altsaa de sydvestlige Egne af Raumarike, nordenom
Folden, medens Gandalf selv med sin Hær skulde sætte over Fjorden lige til
Vestfold. Men da Hertug Guthorm erfarede, at Hake havde begivet sig paa Vejen,
samlede han i Hast en Hær, og skyndte sig tilligemed Harald mod Hake, som
de traf og fældte med den største Deel af hans Folk i Hakedalen, der skal have
faaet sit Navn efter Kong Hake. Gandalf var imidlertid kommen til Vestfold.
Men Guthorm og Harald ilede tilbage for at møde ham, og leverede ham et Slag,
hvorved han tabte Størstedelen af sin Hær og maatte flygte hjem til sit Rige.
Ved Efterretningen herom skjønnede Eysteins Sønner paa Hedemarken, at
de med det første kunde vente at blive angrebne af Harald. De aftalte derfor en
Sammenkomst paa Ringsaker med Høgne Kaaresøn og Gudbrand Herse i
Gudbrandsdalen, for at raadslaa om hvad der var at foretage til fælles Forsvar. Men
imidlertid havde Harald og Guthorm samlet alle de Folk, de kunde overkomme,
1 Fagrskinna Cap. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
