Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPLANDENE OG VINGULMARK UNDERTVUNGNE 99
og skyndte sig med denne Hær i al Stilhed gjennem Skovegne lige til Hedemarken,
hvor de kom aldeles uforvarende over hine fire Høvdinger, førend Sammenkomsten
endnu var til Ende. De udsatte Vagtmænd bleve dem ej var, førend de vare
komne paa Gaarden og havde omringet de Stuer, hvor Høgne og Gudbrand sov.
Disse Stuer satte de Ild paa, saa at Gudbrand og Høgne brandt inde; Eysteins
Sønner derimod kom ud med sine Mænd og forsvarede sig en Stund. Enden blev
dog, at de begge faldt. Efter disse fire Høvdingers Fald underkastede Harald
sig nu ved sin Morbroder Guthorms Hjelp Ringerike og Hadeland, Thoten og
Hedemarken, Gudbrandsdalen og Raumarike, og den nordre Deel af Vingulmark.
Af disse Landskaber var Gudbrandsdalen en ny Erhvervelse; de øvrige havde
ogsaa tilhørt hans Fader Halfdan. Guthorm og Harald vendte nu sine Vaaben
mod Gandalf, med hvem de holdt flere Slag. I det sidste af dem faldt han, og
Harald underkastede sig nu hele Riget lige til Glommen1.
13. Haralds Erobringsplaner.
Harald beherskede nu allerede et større Rige, end hans Fader havde haft.
Størstedelen af det nuværende Christiania Stift var ham underkastet. Derforuden
var han Herre over Sogn, hvis Bestyrelse han fremdeles overlod til Atle Jarl.
Han var den mægtigste af alle Konger i Norge, og ingen af dem kunde endog paa
langt nær maale sig med ham. Det er derfor i og for sig selv heel naturligt, at
den Beslutning, at underlægge sig alle de øvrige Fylker i Landet nu maatte komme
til Modenhed hos ham, især da dette var Erobringernes Tid, og i Grunden enhver
Konge, saa ofte der gaves Lejlighed dertil, søgte at udvide sit Rige paa Naboernes
Bekostning. Man maa ogsaa antage, at den svenske Kong Erik Eimundssøns
Omgreb ej alene har vakt Haralds Efterlignelseslyst, men ogsaa ladet ham føie
Nødvendigheden af at sikkre sig Besiddelser i det Nordenfjeldske, paa hvilke den
ragnarske Æt ingen nedarvede Fordringer havde, og som vanskeligt nogen Erobrer
fra Østen kunde naa. Sagnet har imidlertid paa en mere romantisk Maade
forskjønnet Beretningen om Haralds første Erobringstog, ved at lade Kjærlighed
give Anledningen dertil. Dog fortælles dette paa to forskjellige Maader. De paa
Island optegnede Kongesagaer, der berette om Harald og hans Erobringer, nævne
Gyda, Datter af Kong Erik paa Hørdeland, som den Mø, hvis Haand Harald
søgte at vinde ved at underkaste sig hele Norge. Hun opfostredes, fortælle de,
1 Snorre Sturlasøn, Harald Haarf. S. Cap. 1, 2. Flatøbogen om Harald Haarf. Cap. 1, 2. Det heder
her, at Harald underkastede sig Landet lige til Gaut-Elven, hvilket dog ikke er sandsynligt; derimod er
det nok rimeligt, at Harald har underkastet sig Landet til Svinesund, se nedenfor S. 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
